ANALYSE: Den traditionsrige afslutningsdebat på mandag markerer, at der maksimalt er et år til valg.

Men i krogene på Christiansborg bliver der spekuleret i valg allerede til efteråret. Flere taler om et septembervalg, hvor Mette Frederiksen fremlægger en økonomisk 2030-plan i august og tager valget, inden Folketinget samles i oktober.

Andre centrale personer i regeringen og hos støttepartierne spekulerer i, om hun vil udskrive valg på Folketingets åbningsdag først i oktober. Derfor gør partierne nu for alvor klar til valgkamp efter sommerferien: Kanonerne køres i stilling, og udspil og kampagner gøres klar til affyring.

Læs her, hvordan dagsformen ser ud for fem centrale partiledere, før valgkampen skydes i gang.

Mette Frederiksen (S)

Statsministeren står bundsolidt i målingerne, og i Socialdemokratiet er der fuldstændig ro på bagsmækken.

Alligevel er der et par sorte skyer i horisonten, der kan udvikle sig til tordenvejr for statsministeren.

Minkkommissionen kommer med sin rapport i juni, og det vil unægtelig skabe nyt stormvejr om statsministeren. Kommissionens beretning vil næppe føre til en rigsretssag, men Mette Frederiksen slipper heller ikke helt for kritik. Især ikke hvis kommissionens geværløb kommer til at pege på hendes tro væbner, Barbara Bertelsen.

Statsminister Mette Frederiksen taler med borgere om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i Aalborg lørdag 21. maj 2022.
Statsminister Mette Frederiksen taler med borgere om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i Aalborg lørdag 21. maj 2022. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Samtidig har Mette Frederiksen måttet opgive flere udspil og valgløfter, fordi Radikale Venstre har sagt nej, og det alternative flertal med DF er væk med Messerschmidt ved roret.

Velfærdsloven og løftet om 1.000 nye sygeplejersker er døde og borte. Udspillet om en check på 5.000 kroner til pensionisterne er skudt til hjørne, og den længe ventede sundhedsreform blev til en ubetydelig parentes.

Men på trods af alle blindgyderne flygter vælgerne ikke fra Mette Frederiksen. Hun er kæmpefavorit til fire år mere i Statsministeriet.

Søren Pape Poulsen (K)

 

Pape har været den helt store rockstar hos De Konservative. Han har løftet partiet til nye højder og er et reelt bud på en blå statsministerkandidat.

Men Papes sikre hånd på rattet er blevet til slingrekurs de seneste måneder. I sager om hans egen løn og en særlov om de ukrainske flygtninge har han set meget skidt ud. Senest lavede han også en kolbøtte og landede skidt i sagen om Claus Hjorts immunitet.

Pape er kommet i pressens søgelys, og indtil videre står han dårligt imod, hvilket også har affødt snak på Christiansborg om, hvorvidt Pape kan klare det lange, seje træk som en seriøs statsministerkandidat. Mange tvivler.

Helt sort er det dog ikke for Pape. Partiet ligger fortsat til en fordobling i målingerne, og hans evne til at brænde igennem i en valgkamp fornægter sig ikke.

Morten Messerschmidt (DF)

 

Den nyslåede DF-formand har travlt. Rigtig travlt. Med målinger, der kun spår Dansk Folkeparti mellem fire og fem procent, skal Messerschmidt hive et dusin kaniner op af hatten.

Et 'nej' ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet kan blive den vitaminindsprøjtning, som Messerschmidt har brug for. Men lige nu peger meget lidt på et 'nej' 1. juni.

De interne optøjer i DF er faldet til ro efter masseflugten fra partiet i februar. Men skaden er allerede sket, og det tager flere år at rette op på partiets troværdighed i vælgernes øjne.

Desuden er en række vigtige kandidater faldet fra, og flere steder på landkortet – især i Nordjylland – står DF uden en eneste potentiel stemmesluger.

Messerschmidt har det retoriske og politiske talent til at nappe stemmer i en valgkamp. Men hvis Inger Støjberg – måske sekunderet af Kristian Thulesen Dahl – stifter et parti, kan det blive et blodbad i DF-land. Dét er den største frygt i DFs inderkreds lige nu.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, under spørgetime med statsminister statsminister Mette Frederiksen i Folketingssalen på Christiansborg 10. maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, under spørgetime med statsminister statsminister Mette Frederiksen i Folketingssalen på Christiansborg 10. maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jakob Ellemann-Jensen (V)

 

Man kan næppe fortænke Jakob Ellemann-Jensen i at være træt af modvind. Lars Løkke og Inger Støjberg er smuttet og har smidt to store bomber på vej ud. Alt har handlet om rigsret og splittelse, og Ellemann har ikke kunnet brænde igennem midt i alt kaosset.

Men efter tre år ser det ud til at vende for V-formanden. Pape-effekten ebber ud i den blå lejr, og Ellemann fik en monumental sejr i Hjort-sagen, hvor han satsede stort, men vandt, da Claus Hjort ikke blev tiltalt for landsforræderi alligevel.

I baglandet er respekten omkring Ellemann også begyndt at brede sig, og pilen peger opad i målingerne. Inger Støjberg og et muligt nyt parti spøger dog stadig i kulissen.

Ellemann har meget, meget langt igen, før han er i mål. Men for første gang blæser de politiske vinde i hans retning.

Sofie Carsten Nielsen (R)

Hun har ikke haft nogen nem start, og Radikale Venstre har haft svært ved at finde balancen mellem at være Mette Frederiksens medspiller og modstander.

Alligevel peger pilen op for Radikale Venstre i målingerne oven på et succesfuldt kommunalvalg. Partiet har ovenikøbet sat foden ned over for Mette Frederiksen i flere vigtige sager og dermed pudset sin profil af før valget.

Men Sofie Carsten Nielsens store problem er, at hendes trusler om at pege på en blå statsminister, hvis ikke Mette Frederiksen leverer på alt fra klima til arbejdsudbud, ikke bliver taget seriøst.

Hun er fastlåst i en position, hvor hun har svært ved at omsætte mandater til reel indflydelse.