Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sagde det meget præcist i sin tale i forbindelse med den første grundlovsceremoni, hvor der skulle gives et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.

»Det er lige præcis i det øjeblik, at I bliver dansk statsborger,« lød det torsdag eftermiddag fra Støjberg.

Hun henviste til det sekund, efter at man havde givet hende håndtrykket. I det øjeblik var man dansk statsborger.

»Det er noget helt enestående at blive tildelt dansk borgerskab,« sagde Støjberg desuden.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg byder nye danske statsborgere velkommen ved den første grundlovsceremoni i Eigtveds Pakhus torsdag den 17. januar 2019
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg byder nye danske statsborgere velkommen ved den første grundlovsceremoni i Eigtveds Pakhus torsdag den 17. januar 2019 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg byder nye danske statsborgere velkommen ved den første grundlovsceremoni i Eigtveds Pakhus torsdag den 17. januar 2019.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg byder nye danske statsborgere velkommen ved den første grundlovsceremoni i Eigtveds Pakhus torsdag den 17. januar 2019. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ceremonien fandt sted i København. Her fik ni personer tildelt dansk statsborgerskab. Altså efter at have givet ministeren et håndtryk.

Det er meningen, at ceremonien skal foregå i den kommune, man bor i. Men den første af sin slags stod Støjberg altså for.

Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk før nytår. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019. Den har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.

/ritzau/