- Regeringen har lavet vigtige og markante tiltag, som holdningsmæssigt trækker samfundet i en ny retning, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
Det gælder i høj grad de værdipolitiske områder. Her er Danmark blevet markant mere rødt, mener historiker og politisk analytiker Lars Hovbakke Sørensen.
Opgør med indvandrerpolitik
Homoseksuelle kan blive viet i kirken. Den kriminelle lavalder er hævet til 15 år. Asylpolitikken er lempet. Der er varslet indgreb mod privathospitaler og billigere kollektiv trafik. Dårlige skoler må ikke hænges ud. Sort arbejde skal bekæmpes med alle midler, og for eksempel har Skat adgang til private baghaver. Multinationale selskaber skal presses til at betale skat. Og så er den omdiskuterede gruppeeksamen genindført.Det var en af regeringens første opgaver at gøre op med VKO-regeringens indvandrerpolitik, forklarer Johannes Andersen, lektor ved Institut for statskundskab på Aalborg Universitet. Efter cirka en måned ved magten, begyndte man med at fjerne grænsebommene, hvorefter man droppede starthjælpen til indvandrere og fjernede pointsystemet for de indvandrere, der ønsker familiesammenføring.
- Her ville man vise, at nu er det payback time, siger han.
Men det lykkedes bare ikke regeringen for alvor at slå igennem på de punkter, der ellers har stærk symbolværdi, mener Johannes Andersen.
Problemet for regeringen er, at befolkningen på de værdipolitiske områder oftest er mere enig med de blå partier, mener Lars Hovbakke Sørensen.
Stram økonomisk politik
Og når regeringen samtidig fører en stram økonomisk politik, glemmer folk hurtigt, at der er ændret på asylreglerne, forklarer Bent Greve.- Danskerne vil gerne have et job og noget at stå op til om morgenen. Derfor står den økonomiske politik meget stærkere i folks bevidsthed, når regeringens mere venstreorienterede politik ikke gennemgribende ændrer samfundet. For eksempel berører diskussionen om folk, der ryger ud af dagpengesystemet, mange flere mennesker, siger han.
Derfor har regeringen kæmpet med sit image som løftebrudsregering og modtaget drøje hug fra vælgerne og Enhedslisten, da den for eksempel lavede skattereform med de borgerlige.
Men pressens billede af løftebrudsregeringen er forkert, mener Lars Bille, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- For Socialdemokraterne og SF fik altså ikke 90 mandater og sidder derfor i regering med De Radikale, som ikke kan betegnes som hverken røde eller blå. Det reelle grundlag at bedømme regeringen på er regeringsgrundlaget. Og her er regeringen kommet igennem med meget mere, end offentligheden har kendskab til, siger han.
De radikale ministre
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager:
Har afskaffet pointsystemet, starthjælpen og grænsekontrollen.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard:
Har sat stop for installation af oliefyr fra 2013.
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen:
Har givet homoseksuelle ret til at blive viet i folkekirken. Vil have flere kvinder i toppen af det danske erhvervsliv.
Uddannelsesminister Morten Østergaard:
Har genindført gruppeeksamen.
Udviklingsminister Christian Friis Bach:
Har afsat 600 millioner mere til udviklingsbistand.
Socialdemokraternes ministre
Finansminister Bjarne Corydon:
Har gennemført akutjobaftale med arbejdsgiverne.
Minister for landbrug og fødevarer Mette Gjerskov:
Har etableret randzoner omkring vandløb og søer.
Justitsminister Morten Bødskov:
Har sørget for, at asylansøgere har mulighed for at bo og arbejde udenfor asylcentrene.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini:
Har afskaffet ranglister over folkeskolers og gymnasiers karaktergennemsnit.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen:
Har igangsat bekæmpelse af social dumping så der ikke konkurreres på dårlige arbejdsvilkår og via dårlig løn.
Trafikminister Henrik Dam Kristensen:
Har gennemført 20% billigere kollektiv trafik uden for myldretiden fra næste år og nye supercykelstier for 200 millioner kroner.
SFs ministre
Udenrigsminister Villy Søvndal:
Støtter på regeringens vegne en selvstændig og bæredygtig palæstinensisk stat.
Skatteminister Holger K. Nielsen:
Har øget kampen mod sort arbejde. Skat får mulighed for at gennemføre kontrol på privat grund. Abne skattelister skal blandt andet sikre, at multinationale selskaber betaler skat.
Miljøminister Ida Auken:
Nye afgifter på sprøjtegifte skal sikre rent drikkevand, og 2,5 milliarder til klimatilpasning skal forhindre oversvømmede kældre.
Sundhedsminister Astrid Krag:
Har stoppet favorisering af privathospitaler – privathospitaler skal nu selv betale for deres fejl. Der er indført fixerum til stærkt afhængige stofmisbrugere
