Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danskerne skal betale mere for strøm og varme, så der bliver råd til milliardinvesteringer i grøn energi.

Fremover bliver det dyrere for danskerne at tænde lyset og skrue op for radiatoren. Regeringen vil nemlig bruge 5,6 milliarder kroner på at gøre Danmarks energi mere grøn og klimavenlig. Og regningen skal i høj grad betales af husstande og virksomheder.

For de danske husholdninger vil ekstraregningen blive på gennemsnitligt 1700 kroner i 2020.

Det fremgår af regeringens energiudspil "Vores energi", som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fredag lægger frem.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Regeringens overordnede mål er, at Danmark om knap 40 år i 2050 skal have et energi- og transportsystem, som er baseret på 100 procent vedvarende energi. Energiudspillet skal ses som et skridt på vejen til at indfri den målsætning.

De knap seks milliarder kroner skal gå til, at virksomheder og husholdninger kan foretage investeringer i energibesparelser, og til at el- og varmeproduktionen gradvist kan omlægges til vedvarende energi.

Samtidig skal transportsektoren omlægges til at bruge vedvarende energi - på lang sigt til at bruge elbiler, mens øget brug af biobrændstoffer ifølge regeringen er løsningen på kort sigt.

HVAD SYNES DU OM REGERINGENS KLIMAPLAN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Klima- og energiminister Martin Lidegaard vil hurtigt indlede konkrete forhandlinger med Folketingets partier.

Energiplanen strækker sig helt frem til 2020, og derfor er det vigtigt for regeringen at få et bredt forlig, som det har været traditionen i dansk energipolitik i flere årtier.

Kommer Venstre og andre oppositionspartier med i forliget, vil danskerne og virksomhederne nemlig have vished for, at deres vilkår ikke ændrer sig, hvis Lars Løkke Rasmussen igen bliver statsminister.

Samtidig vil der ikke blive ændret på milliardinvesteringerne i grøn energi, som ifølge planen skal give 900 ekstra job i 2012 og 5500 ekstra arbejdspladser i 2013.

På forhånd er der dog lagt op til svære forhandlinger. Venstre vil nemlig kun bruge tre milliarder kroner på vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det største oppositionsparti ønsker også, at det nye energiforlig ikke må gøre det dyrere at være dansker eller forringe konkurrenceevne, så Danmark risikerer at miste job.

Hvad synes du om regeringens nye energiplan?

Deltag i debatten under artiklen

/ritzau/