Lyt til artiklen

De stærkt stigende udgifter til fødevarer og energi skal ikke længere have nogen betydning for, at rigtig manges husleje eksploderer.

Det oplyser indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Regeringen vil nemlig gøre en ende på det såkaldte nettoprisindeks, der den seneste tid har gjort, at op imod 180.000 lejere lige er steget med 8,8 procent i husleje.

Et indeks, der blandt andet har betydet, at sygeplejersken Karina Høeg-Olesens husleje lige er steget med 9.420 kroner om året.

51-årige Karina Høeg-Olesen havde aldrig troet, at huslejen ville stige så meget, bare fordi hun i lejekontrakten kan se, at den månedlige pris følger nettoprisindekset i Danmark, også kendt som inflationen. Foto: Thomas Nørmark Krog
51-årige Karina Høeg-Olesen havde aldrig troet, at huslejen ville stige så meget, bare fordi hun i lejekontrakten kan se, at den månedlige pris følger nettoprisindekset i Danmark, også kendt som inflationen. Foto: Thomas Nørmark Krog
Vis mere

»Vi har et indeks nu, der er påvirket af energi og fødevarer, og det har den udfordring, at mange lejere jo eksempelvis betaler for deres varme ved siden af lejen. Det vil sige, at de i noget omfang kommer til at betale for stigninger i energipriser to gange. Derfor ønsker vi, at se på udviklingen i et nyt indeks, hvor vi tager stigningen i fødevarer og energi ud,« siger ministeren.

Statsminister Mette Frederiksen har tirsdag morgen meldt ud, at der skal være et midlertidigt loft over huslejestigningerne på maksimalt fire procent på grund af inflationen.

Hun har videre oplyst, at der skal ses på et nyt indeks til at regulere huslejen, og nu kan Christian Rabjerg Madsen altså fortælle, at det drejer sig om, at stigningen på fødevarer og energi ikke længere skal være del af det nye indeks.

Christian Rabjerg Madsen, hvad vil det betyde i kroner og ører for lejerne, at der kommet nyt indeks, hvor fødevarer og energi er trukket fra?

»Det vil betyde, at man kommer ned omkring det loft, vi nu sætter på fire procent. I og med vi ikke har udviklet det nye indeks endnu, så kan jeg ikke sige noget mere helt specifikt om, hvordan indeks vil være,« siger ministeren.

Men der er vel en grund til, I kommer med det her forslag om, at fødevarer og energi trækkes fra. Så må I jo have tanker om, hvad det vil betyde for lejerne?

»Jamen, det har vi også. Vores tanker er, at det forekommer mere rimeligt at have et indeks, som regulerer husleje, der ikke afspejler priserne for energi og fødevarer, da de ikke har så meget at gøre med de ekstra udgifter, som udlejerne oplever, hvis der er inflation,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Kan du så ikke sige det cirka i kroner og ører, hvor meget lejerne vil spare?

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S). Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Det tør jeg ikke sætte noget præcist tal på. Men hvis man kigger på den inflation, og dermed stigning i nettoprisindekset, vi oplever i øjeblikket, så vil man få indeks, der giver væsentligt lavere stigning på huslejen, end hvis man havde indeks, der ikke medtog konsekvenser af de stigende priser på energi og fødevarer,« siger ministeren.

Christian Rabjerg Madsen oplyser, at det ikke kun er for helt nye lejekontrakter, hvor det nye indeks, skal tages i brug. Det nye skal også gælde for de nuværende kontrakter.

Vil I rent juridisk godt kunne gå ind og sige til boligselskaberne, at der skal ændres på kontrakterne, så der ikke længere er nettoprisindeks, som det var, da kontrakterne blev indgået?

»Det er vores vurdering, at det vi lægger frem ikke har ekspropriationselementer i sig, fordi det vil ske med forsinkelser på nogle måneder,« lyder det noget tekniske svar fra ministeren.

Christian Rabjerg Madsen er ret optimistisk i forhold til, om der er politisk flertal til forslaget.

»Der er den seneste tid kommet flere forslag, og det er positivt, hvis nogen af forslagene ligner hinanden. Det gør drøftelsen nemmere politisk,« siger han.