Noa Redington får en million for at rådgive Thorning. Men det er kun toppen af isbjerget. Her er yderligere 18 rådgivere til topløn

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Thorning-regeringen henter sine skattebetalte spindoktorer fra egne rækker.

14 af de 19 særlige rådgivere, der allerede blev udnævnt før ansøgningsfristen udløb, kommer fra de tre regeringspartiers egne sekretariater på Christiansborg.

Hastværket provokerer Tim Knudsen, som er professor i forvaltningsret, så meget, at han anklager regeringen for at holde ansøgerne for nar.

Og regeringens støtteparti, Enhedslisten, taler om hykleri, når regeringen trods sin ihærdige kritik af Foghs praksis beslutter at fordoble antallet at spindoktorer i sine egne ni vigtigste ministerier.

Mappebærere til topløn - 14


Forfremmer egne folk



Hvor man førhen ansatte stjernereportere fra avisernes politiske redaktioner på Christiansborg, er det tydeligt, at Thornings regering nu forfremmer en række dygtige ansatte med partibogen i orden.

Det samlede antal rådgivere ansat på de særlige vilkår, der gælder for såkaldte spindoktorer, kan nå helt op på 30. Sker det, slår Thorning alle rekorder og sidder tilbage med et forklaringsproblem, mener Venstre.

HVAD SYNES DU OM REGERINGENS MANGE DYRE RÅDGIVERE? DELLTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLLEN

I årevis var det omvendt.

Da beskyldte socialdemokrater og SFere den daværende Fogh-regering for at misbruge statsapparatet til partipolitiske formål.

Men nu, da indtoget af særlige rådgivere i ministerierne på Slotsholmen stiger til nye højder, får diskussionen atter ny næring.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby forstår ikke, at det skal være nødvendigt med hele to rådgivere i ni af de 23 ministerier.

- Set i lyset af den kritik vi fik, er det paradoksalt, at de udvider deres spindoktorhær på statens regning. Det skaber en misbalance mellem regering og Folketinget, når medlemmerne i de små partier kun har ret til en halv HKer, mens en minister må have hele to særlige rådgivere til sin rådighed, siger Ellen Trane Nørby.

I debatprogrammet ’Mennesker og medier’ på DRs P1 pegede to erfarne pressefolk fra den gamle borgerlige regering for et par uger siden dog på, at det godt kan forsvares med flere spindoktorer. De henviser til, at presset på ministeren fra medierne er vokset betragteligt i de sidste fem år.

Jesper Termansen, som var kommunikationsrådgiver for fem ministre i den gamle regering, mener således, at der er brug for en højere grad af styring af de mediemæssige budskaber. At man ikke løber i alle mulige retninger.

Bekymring hos embedsmændene



- Ministre bruger lavt sat 30 procent af deres dag på at servicere medierne. Det er en ekstrem vigtig opgave, siger han.

Lene Espersens rådgiver gennem ti år, Morten Langager, peger på, at der for nogle år siden var stor bekymring i det klassiske embedsmandsapparat, da spindoktorerne rykkede ind.

- Og det vil der stadig være, hvis der kommer en skare ind. Man skal holde fast i det system, man har i dag, hvor man ikke udskifter hele centraladministrationen, fordi der kommer en ny regering. Det tror jeg ikke, at mange danskere ønsker, siger Morten Langager til DR.

Hvad synes du om, at regeringen har hevet 19 rådgivere fra egne rækker ind til en tårnhøj løn?

Deltag i debatten under artiklen.
De bedste indlæg bliver bragt i B.T. lørdag.

Mappebærere til topløn - 14