Fem socialdemokratiske politikere retter en skarp kritik af partiet i fredagens Berlingske i en kronik, hvor de gør det klart, at der er brug for en rød tråd i partiet, der ifølge skribenterne befinder sig i »en historisk krise«.

De fem S-politikere bag kronikken er byrådsmedlem i Odsherred Kommune Allan Andersen (S), regionsrådsmedlem i Region Sjælland Annemarie Knigge (S), byrådsmedlem i Holbæk Christina Krzyrosiak (S), byrådsmedlem i Roskilde Karim Arfaoui (S) og folketingskandidat i Holbæk Kaare Dybvad (S).

Du kan læse hele kronikken fra Berlingske her:

»Det er efterhånden kun socialdemokrater selv, der kan finde på at stille spørgsmålstegn ved Socialdemokraternes krise. Faktisk er vores gamle arbejderparti mere end nogensinde før i krise. Vores tilslutning og aktivitet er faldet drastisk de seneste år. I meningsmålingerne er vi nu landets tredjestørste, og kun en ud af seks danskere bakker op om vores politik. Efter kommunalvalget er mindre end hver fjerde jyske borgmester socialdemokrat, og det kommende EU-valg ligner på forhånd en jordskredssejr til den borgerlige blok.

Tragisk nok, så er det os selv, der har sat os i den situation. Vi har fejlet grundlæggende ved at købe den borgerlige præmis om, at politisk retning og ideologi er ligegyldig. Vi er gået med på fortællingen om, at vi alle i sidste ende ønsker at styrke Danmark i den globale konkurrence, og at spørgsmålet alene er, hvem der er de bedste administratorer. Vi kom til i alt for høj grad at parkere partibogen, da vi satte os bag de store skriveborde i ministerierne efter sidste valg.

Men verden har brug for mere politik, ikke mindre politik. Vores samfund kan kun for alvor blive stærkt, hvis vi diskuterer og udfordrer alle autoriteter - også økonomer og embedsfolk. Derfor er vi også grundlæggende skeptiske over for regeringens mål om konkurrencestat, udlicitering og McKinsey-rapporter. Det er ikke noget, der er vokset i den socialdemokratiske baghave, og det er derfor ikke underligt, at de socialdemokratiske vælgere og medlemmer har svært ved at kende sig selv i regeringsprojektet for tiden. De mange gode resultater til trods.

Det er os selv, der har skabt partiets krise, og derfor er det også hos os selv, vi skal lede efter vejen ud af den. Vi har behov for en værdipolitisk debat om, hvor partiet skal hen, og hvordan vi får genskabt forbindelse til vores vælgere og bagland. Kort sagt er der behov for mere politik i Socialdemokratiet, ikke mindre. Og der er behov for, at den tager udgangspunkt i partiets medlemmer og vælgere, ikke partiets top - eller samfundets top for den sags skyld.

Socialdemokraters største fejltagelser er som regel, at man tror, at det, der virkede i går, også virker i morgen. At vi har svært ved at finde svarene på de aktuelle politiske udfordringer som folk oplever i deres hverdag. Derfor er der nødt til at være en klar rød tråd i den politik, Socialdemokraterne fører. En rød tråd, der bygger på fællesskab, samhørighed og et værn om de værdier der ikke kan gøres op i penge.

Vores tidligere justitsminister Erling Olsen har blandt andet beskrevet, hvordan partiet mange gange før har stået i den situation, at der skulle findes nye svar på aktuelle udfordringer. Svar, der tog udgangspunkt i partiets røde tråd. Vi mener, at partiet netop står i den situation i dag. Hvor vi ikke tør udfordre de økonomiske regnemetoder fra 00’ernes borgerlige regering, og har svært ved at finde moderne socialdemokratiske svar på velfærdsstatens udfordringer. Derfor har vi behov for at udforme nye socialdemokratiske svar, og når vi gør det, er det vigtigt, at der er en klar rød tråd i de løsninger, vi formulerer.

En rød tråd som er kendetegnende for Socialdemokraterne, så vi ikke ender i en situation, hvor vi den ene dag foreslår milliarddyre velfærdsrettigheder, den anden dag konkurrencestat og den tredje dag Fair Løsning med millionærbeskatning og stærke grønne initiativer. I stedet skal vi med udgangspunkt i vores historiske politiske kurs genskabe partiets historiske arbejdsmetode: Det stærke bånd mellem de politikere, der står på broen, og de borgere, der knokler på dækket. På den måde kan vi udstikke en kurs, hvor vores vælgere og medlemmer aldrig bliver efterladt med tvivlen om, hvorvidt vi som parti tager deres hverdag, udfordringer og problemer alvorligt.

Vi har startet initiativet »En rød tråd« for at skabe grundlag for handling. For at skabe grundlaget for den folkelige forankring inviterer vi alle, der stemmer på os eller sympatiserer med vores samfundsmodel, til en åben debat om Socialdemokratiet som en del af nutidens og fremtidens samfund. For vi har i den grad brug for input i vores nuværende situation.

Vi lægger op til at diskutere uden filter, og arbejde uden facitliste. Sådan som en politisk diskussion bør være. Vores mål er at udstikke retningslinjer for en politik, der genskaber den stærke kontrakt mellem vores politikere, vores vælgere og vores tillidsmænd. Sådan er vi blevet stærke tidligere, og sådan kan vi igen blive stærke. I fællesskab.

En fri debat fungerer bedst, når man ved hvor man står. Derfor har vi formuleret syv pejlemærker for, hvordan vi tror, Socialdemokraterne igen kan komme tilbage på den politiske scene. Syv grundlæggende løfter, som vi må give til vores vælgere og bagland, hvis vi fortsat vil være det regeringsbærende parti i Danmark, og hvis vi skal genskabe den brede folkelige opbakning til Socialdemokratiet:

1. Vi erkender, at Socialdemokraterne er i en historisk krise. Før vi kan komme videre i diskussionen må vi erkende, at vores nuværende kurs ikke er holdbar. Hvis vi bliver ved med at lade som om, at vi gør alting rigtigt, men bare kommunikerer forkert, kommer vi aldrig videre.

2. Nødvendighedens politik er ikke et argument. Grundlaget for demokratiet er, at man kan sige alle autoriteter imod, hvis man ikke tror på dem. Vi tror ikke på nødvendighedens politik, og vi kræver, at politikere der træffer beslutninger, også argumenterer med politik - ikke med nødvendighed.

3. Flest mulige mennesker inddrages i flest mulige beslutninger. Vores samfund bliver styrket, hvis vi genopdager troen på, at flest muligt skal med omkring det bord, hvor beslutningerne træffes. Hvis vi forfalder til at tro, at snæver ledelse og hurtige beslutninger er at foretrække, så undergraver vi vores eget fundament.

4. Socialdemokraternes visioner må ikke begrænses af, at vi sidder i regering. Regeringens politik er et udtryk for den parlamentariske situation. Socialdemokraternes politik er et udtryk for det, vi rent faktisk mener. Det er et mål i sig selv at sikre, at de to ikke bliver blandet sammen.

5. Effektivitet er ikke et mål i sig selv. Socialdemokraterne er både i kommuner og på landsplan garant for en effektiv drift. Men endemålet er gode og trygge livsforhold for alle danskere, og der er et ensidigt fokus på effektivitet ikke altid den bedste vej frem. Effektivitet er ikke lykken, hvis det udhuler arbejdsforhold og langsigtede udviklingsmuligheder.

6. Vi mener, at det er godt at bygge politik på hverdagens erfaringer og social indignation. Hvis vi skal føre en politik, der er til gavn for det store flertal af den danske befolkning, skal vi også tage udgangspunkt i deres virkelighed. Og vi skal turde stå ved den sociale indignation, der har drevet de fleste af os ind i politik. Christiansborg og ministerierne er en osteklokke, der har godt af at blive udfordret.

7. Socialdemokraterne bliver stærkere, hvis vi respekterer vores partidemokrati. Hvis vi vil have danskerne til at tage stilling og tage beslutningerne i deres hverdag alvorligt, skal vi også tage dem alvorligt, når de gør det. Derfor skal vores politikere respektere de beslutninger, der træffes i partiet.

Vores bidrag til en løsning for Socialdemokraterne er centreret omkring en debatrække hen over foråret og sommeren 2014. Vores håb er at ruske op i den politiske debat, og at inddrage og aktivere græsrødderne i den politiske udvikling. Men vi håber også, at vores dogmeløfter for god politisk udvikling vil danne grundlag for mange diskussioner i partiet i fremtiden, og vi håber, at vores initiativ vil inspirere flere socialdemokrater til at tage tilsvarende diskussioner. For vi er et parti i krise, og den eneste vej ud af krisen er en åben debat med klare pejlemærker.«

KILDE: Berlingske