Helle Thorning-Schmidt har fået en så kaotisk start på sin regeringstid, at det nærmest ligner nogle afsnit af ’Borgen’, eller endnu værre: ’Paradise Hotel’.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det må være surrealistisk for statsministeren, der i øjeblikket rejser rundt i de andre europæiske lande for at planlægge Danmarks formandskab i EU, at opleve, hvordan medierne i Danmark skriver om alt andet end det, hun selv gerne vil have fokus på: Regeringsgrundlaget, finanslovsaftalen og en række mindre mærkesager, der allerede er gennemført.

I stedet handler mediernes artikler og indslag om løftebrud og elendige meningsmålinger. Og ikke mindst en række personsager, der er så eksotiske, at hovedforfatterne i ’Borgen’ knap har fantasi til at opdigte dem:

En toppolitiker med rockerrelationer, der bliver aflyttet af PET. En minister, der skal forklare, om han modtog sorte penge fra det fjendtlige Sovjetunionen, og en minister, der har indgået forlig i en sex-chikane-sag.

Det er en spindoktors værste mareridt, og der ser ikke ud til at være nogen ende på det.

- Vi har at gøre med en regering, der har fået den værste start i 30 år. Helle Thorning er hårdt ramt af alle sagerne, fordi det stjæler sendetid fra regeringens politik. Prøv at se på statsministerens tirsdagspressemøde, hvor hun egentlig skulle tale om den netop indgåede finanslov. Det endte med at handle om Ole Sohn og hans tid i DKP for tyve år siden. Regeringen har ikke haft fire sammenhængende dage, hvor den har fået lov til at diskutere politik, siger politisk kommentator Hans Engell.

- Hvis du spørger mig om det politiske, så synes jeg jo, at vi er kommet fornuftigt fra start. Vi har lavet et regeringsgrundlag, vi er rigtig stolte af, vi har netop aftalt en finanslov, som vi er meget tilfredse med. Hvis du spørger mig om de her personsager, ville jeg meget gerne have været dem foruden, siger statsminsiter Helle Thorning-Schmidt, der indirekte også har sin egen personsag. Skattesagen mod hendes mand, Stephen Kinnock, er nemlig omdrejningspunktet for balladen om, hvorvidt Skatteministeriets departementschef Peter Loft har blandet sig utidigt.

SE NEDENFOR HELLE THORNINGS RØDE RÆDSELSKABINET


Ole Sohn

Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Moskva-guldet

Diskussionen om, hvad erhvervs- og vækstministeren vidste om pengeoverførslerne fra Sovjet til DKP, mens han var formand, er vokset til en kæmpe sag og et problem for Thorning, fordi Ole Sohn bliver ved at snakke udenom. Det er uklarheder om, hvilke pengeoverførsler DKP har modtaget fra moderpartiet i Moskva i det hedengangne Sovjetunionen, der har skabt polemikken. Bedre er det ikke blevet af, at Ole Sohns forklaringer om pengetilstrømningen har været skiftende gennem de seneste tyve år, ligesom han har forsøgt at tie forholdene ihjel.

Thor Möger Pedersen

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Millionærskat

Blækket var knap tørt på udnævnelsen til Danmarks yngste minister nogensinde, før der var massiv modstand fra SFs eget bagland. De mente ikke, at 26-årige Möger havde gjort sig fortjent til en ministerpost og en plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg med sine blot 684 personlige stemmer ved folketingsvalget. Thor Möger Pedersen har også gjort sig upopulær ved at droppe millionærskatten, som han ellers i bedste socialistiske stil lovede at indføre før valget. Nu lyder det fra Möger: Regeringen har ingen aktuelle planer om at indføre en millionærskat.


Carsten Hansen

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Løftebryderen

Ministeren for by, bolig og landdistrikter er i forvejen en belastning for regeringen og statsministeren, fordi han personligt har stået for det mest eklatante løftebrud: Nemlig en skriftlig garanti for at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus, som nu alligevel spares væk. Det har medført kritik, samråd og byger af spørgsmål. Nu viser det sig så, at han måneder inden regeringsdannelsen fik lukket en sag om sexchikane over for en sekretær hos Socialdemokraterne under en julefrokost på Copenhagen Jazzhouse. For at dysse sagen ned, blev der indgået forlig i sagen med sekretærens fagforening, HK.


Henrik Sass Larsen

Foto: Linda Henriksen
Vis mere

Rocker-relationer

Skulle have været finansminister, men røg på falderebet, da han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET. Det begyndte med en snak med en Bandidos-rocker på en café i Køge, men har udviklet sig løbende med nye oplysninger om overvågninger og belastende sms’er. Og sagens hovedperson har sagt, at han ikke kan garantere, der ikke kommer flere belastende oplysninger frem. Sass er sendt ned på bagerste række i Folketinget og kæmper for sit politiske liv, der hænger i en meget tynd tråd.

Nicolai Wammen

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Dameglad

Den populære tidligere Aarhus-borgmester og nuværende Europa-minister har haft flere forskellige damebekendtskaber, men er ifølge ham selv single. Alligevel oplyste han pludselig i begyndelsen af november, at han tre uger før var blevet far til en lille søn, og at moderen er den tidligere folketingskollega Julie Rademacher. Han er glad for at blive far, men er åbenbart stadig single.


Manu Sareen

Foto: Marie Hald
Vis mere


Kirkeprotest

Den nye kirkeminister, der er født hindu, blev i sommer så vred på kirken, at han truede med at melde sig ud af folkekirken i protest mod, at homoseksuelle par ikke kunne blive gift i kirken. Han skrev blanketten under og var på vej ned for at sende den. Men på vejen mødte han Søren Pind. Han sagde, at Sareen skulle tænke sig om en ekstra gang, og derfor blev blanketten i lommen. Men kirkesamfundet er ikke begejstret.


HVEM ER DET STØRSTE PROBLEM FOR THORNING OG HVORDAN KOMMER REGERINGEN VIDERE? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR