Hvad blev der af boligpakken, børnechecken og folkeskolen? Og var der ikke nogen der snakkede om millionærskat, bankskat og patienter på sygehusgangene? B.T.s Løftepatrulje har i løbet af den seneste uge sat fokus på den nye regerings mange løfter.

Her kan du se den opdaterede liste over røde løftebrud:

Tolærerordningen
Villy Søvndal, SF, 24. april 2010:

- Vi vil have to lærere i dansk og matematik, så ingen børn bliver ladt i stikken og sakker bagud, fordi læreren ikke har tid. Sådan bliver det, det kan I regne med med SF i regering.

Elevloft i folkeskolen
Christine Antorini, S, 11. oktober 2011:

- Det er rigtigt, at S og SF gik til valg på, at vi ville sænke loftet til 24 elever. Men vi var altså tre partier, som gik til valg på hver sin folkeskolepolitik. Nu er vi én regering med et samlet grundlag. Der er loftet på 24 elever ikke med.

Børnechecken
Mette Frederiksen, S, 4. september 2011:

- Forringelsen af børnechecken rammer rigtig mange børnefamilier, og det sørgelige er, at den også rammer socialt skævt, så familier, der i forvejen har det hårdt, får det endnu sværere. Det vil vi ikke være med til, og derfor vil vi rulle besparelsen tilbage efter valget, hvis vi kommer i regering.

Mette Frederiksen, S, 8. oktober 2011:

- Jeg synes, der er forskel på at sige, at der er noget, man gerne vil, til når man så er i regering, hvor man også skal have pengene til at række.

LÆS OGSÅ:

Topskatten
Morten Bødskov, S, d. 9. september:

-Vi afviser fuldkommen enhver tanke om at sænke topskatten. Tværtimod er der behov for, at de bredeste skuldre bærer mere i den krise, vi står midt i. Det, vi skal gøre i den nuværende situation, er at bruge penge på at skabe arbejdspladser for almindelige lønmodtagere.

ER REGERINGEN EN LØFTEBRUDSREGERING? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

De 12 minutter
Helle Thorning-Schmidt, S, 7. september:

- Adspurgt om danskerne først skal arbejde 12 minutter mere om dagen fra 2015, som SF har talt for, lyder svaret fra S: ‘Man kan ikke sætte årstal på, men det er selvfølgelig før 2015.’

Efterløn
Socialdemokraternes valgplakater:

- Vi skal ikke afskaffe efterlønnen.

Millionærskat
SF’s 12 valgløfter:

- Mindre til millionærer. Mere til pensionister og lønmodtagere.

24 års-regel
Margrethe Vestager, R, 2. september:

- Det er centralt for Det Radikale Venstre, at man som dansker kan bo i sit eget land med sin ægtefælle. Hele det kompleks med pointsystem, tilknytningskrav og 24 års-regel er selvfølgelig noget, som skal på dagsordenen, når vi diskuterer regeringsgrundlag.

Dagpenge
Morten Østergaard, R, 2. september:

- De Radikale vil ikke gå sammen med S og SF om at forlænge dagpengeperioden. Vi løser ikke de lediges problem ved at udvide dagpengeperioden.

Udviklingsbistand
Kamal Qureshi, SF, 11. september:

- Målet er 1 pct. af BNI, plus en halv pct. til klimabistand. Vi lægger ud med at lægge de 700 mio., som den nuværende regering har strøget, tilbage, og i 2013 er der 1,4 mia. mere end nu. Hvis BNI stiger, ser vi gerne flere penge til udviklingsbistanden. Jeg kan ikke sige præcist, hvornår målet er nået, men står det til SF, kan det ikke gå for hurtigt.

Bankskat
Ole Sohn, SF, d. 10. september:

- Jeg ser med glæde, at de store banker har fremlagt gode halvårsregnskaber. Så de kommer stadig til at bidrage til finansieringen.

CIA-kommission
Det udvalg, der skulle undersøge de ulovlige CIA-overflyvninger i dansk luftrum, bliver ikke til noget.

Integrationsministeriet
Henrik Dam Kristensen, S, 30. august:

- Vi fjerner ikke miljøproblemer ved at fjerne Miljøministeriet. Man fjerner heller ikke integrationsproblemer ved at fjerne Integrationsministeriet.

Boligpakken
Villy Søvndal, SF, 21. august:
Hjælpepakken til boligmarkedet med bl.a. rabat på tinglysningsafgift og skatter:

- Det vil vi gerne imødekomme og skabe sikkerhed om, at uanset hvem der vinder valget, så vil det ikke betyde stigende boligskatter.

LÆS OGSÅ:


Sundhedsløfter
Astrid Krag, SF, 8. oktober 2011:
I et storstilet sundhedsudspil lovede S og SF en uge inden valgdagen, at ingen patienter skal ligge på sygehusenes gange, at unge og borgere med de laveste indkomster årligt skal tilbydes et gratis tandlægetjek, at folk, der fylder 40, 50 eller 60 år, skal tilbydes et gratis sundhedstjek, samt at der skal flere lægeambulancer til udkantsområderne.

- Jeg har ikke adgang til den skov, hvor pengetræerne vokser, siger Astrid Krag, der også nøjes med at sige, at hun vil 'kæmpe for', at rækken af sundhedsløfter bliver indfriet. Men hun vil ikke love, at det sker. Og hun vil slet ikke sætte en dato på.

LÆS OGSÅ:

B.T.s Løftepatrulje vil løbende opdatere listen.

Hvad synes du om regeringens løftebrud?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. fredag.