Henrik Sass Larsen kunne efter to årtier forlade dansk politik på to måder.
Han kunne stille lukke døren bag sig til den verden, som han nu lettet lægger bag sig. Uden larm og mudderkast.
Han kunne også højlydt smække med døren. Udskælde Mogens Lykketoft og hive bukserne af De Radikale.
Den inkarnerede socialdemokrat har aldrig lagt fingrene imellem, og derfor har han valgt at gøre det sidste.
I denne uge gav Lykketoft den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en syngende lussing, da han i sin kommende bog kalder hende fejlcastet som formand og regeringschef. Og det forstår Sass Larsen ikke behovet for.
»Nu igen. Lykketoft kommer med erindringer, hvor han nedgør og sabler ned. Hvad lever han for, kan han aldrig få nok? Han har opnået det hele, ministerposter, formandskab, FN, men igen skal han ødelægge, igen skal han desavouere,« siger han i et interview med Weekendavisens Arne Hardis og Hans Mortensen og tilføjer:
»Åh, gå dog hjem og pas dine børnebørn, Mogens, jeg er så træt af det.«
Henrik Sass Larsen mener, at den tidligere minister og formand for partiet skaber unødig splid og har gjort det før.
I begyndelsen af årtusindskiftet var Socialdemokratiet splittet af interne magtkampe og friktioner.
En del af skylden placerer han hos Mogens Lykketoft, som han ikke mener har været kompromissøgende nok.
»Han er nok fejlcastet i rollen som socialdemokrat,« siger Henrik Sass Larsen.
I hans optik var Lykketoft som formand efter Nyrup medansvarlig for, at partiet efter valgnederlaget i 2001 i lang tid efter kæmpede med igen at finde sig selv og og ikke mindst finde vej tilbage til magten.
»Venstre var blevet det største arbejderparti, og hvad var Socialdemokratiets svar? Ubehjælpeligt fraværende, ubetydelige og tøvende, det var sgu en katastrofe,« siger Henrik Sass Larsen i interviewet.
En ting er, hvordan Lykketoft forvaltede sit lederskab, noget andet er det politiske værdigrundlag. Her mener Henrik Sass Larsen også, at den pensionerede socialdemokrat har mere tilfælles med De Radikale på helt centrale områder.
Og det socialliberale parti er endnu en af Sass Larsens kæpheste og får derfor også en sidste kritik med på vejen.
Han mener, at De Radikale ikke længere er det socialt orienterede parti, som det var engang, men i dag er blevet et parti for akademikere, som kun varetager elitære interesser. Helt forskelligt fra Socialdemokratiet, tilføjer han.
Set i bakspejlet spiller De Radikale også hovedrollen i den politiske episode, som han fortryder allermest i sin karriere.
»Det må næsten være dengang, jeg ringede til Margrethe Vestager og tiggede hende om at komme tilbage til regeringsforhandlingerne i Tårnet. Hun var gået og tilbød os, vi bare kunne lave en S-SF-regering. Jeg vurderede, vi ikke kunne holde til det. Det var en fejlvurdering. Vi skulle have gjort det,« fortæller Henrik Sass Larsen.
I dag sidder Mette Frederiksen i Statsministeriet og har regeringsmagten uden De Radikale, hvilket han bærer en stor del af æren for. Den nuværende situation giver Henrik Sass Larsen ro i sjælen, når han snart lægger ansvaret fra sig til fordel for direktørposten i brancheforeningen for kapitalfonde, DVCA, hvor han tiltræder i januar 2020.
B.T. arbejder på at få en kommentar fra Mogens Lykketoft.
