Folketingets tidligere formand Henrik Dam Kristensen blev tilbage i 2019 ramt af en aneurisme. En sygdom, der kan blive fatal, hvis den ikke opdages i tide.

»Det blev opdaget lidt tilfældigt ved en scanning.«

Det fortæller han til B.T. og fortsætter:

»Ved en aneurisme er det jo sådan, at den vokser helt automatisk. Så jeg blev scannet hver halve år, efter den blev opdaget,« siger han. 

Henrik Dam Kristensen var Folketingets formand fra 2019 til 2022. Inden da besad han flere ministerposter.
Henrik Dam Kristensen var Folketingets formand fra 2019 til 2022. Inden da besad han flere ministerposter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Så når den en størrelse, hvor man bliver anbefalet operation. Det gjorde jeg også, og det havde jeg stor tiltro til. Jeg var meget tryg i det.«

Operationen gik da også godt og planmæssigt i årene efter.

Aneurisme er en udposning på legemspulsåren. Det er en forholdsvist almindelig sygdom, som primært rammer mænd i 65-års-alderen.

Men bliver udposningen ikke opdaget, vokser den sig større. 

I værste fald kan den briste, hvilket kan forårsage akutte indre blødninger. Det farlige er, at der ingen forvarsler er. Man kan gå med udposningen i årevis uden at vide det.

Det forårsager op mod 300 dødsfald om året – og halvdelen af dødsfaldene indtræder, inden de ramte når frem til hospitalet ifølge Sundhedsstyrelsen.

B.T. har blandt andet talt med 65-årige Henning, der lige akkurat slap med livet i behold, efter hans udposning gik i stykker i 2022.

Helt så voldsomt gik det ikke til for Henrik Dam Kristensen.

»Ligesom alle andre tror jeg, jeg tænkte 'shit, hvad betyder det?'. Hvis den nu bristede, var det måske klogt at være i nærheden af et hospital. Så det var selvfølgelig ikke rart eller behageligt. Men der gik ikke lang tid, før jeg følte mig tryg.«

»Jeg gennemgik et forløb, som blev tilrettelagt for mig, og jeg var ikke utryg på noget tidspunkt – i modsat til andre, hvor det har været utrygt. Men det var også kun, fordi jeg blev screenet.«

Og netop et screeningsprogram er hele årsagen til, at Henrik Dam Kristensen taler om sin sygdom.

For sådan et program eksisterer ikke i Danmark. Det gør det i Sverige, Tyskland og England. Men står det til Sundhedsstyrelsen, så skal det indføres herhjemme.

I 2022 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at der skulle indføres et nationalt screeningsprogram for aneurisme til mænd, som de skulle indkaldes til i 65-års-alderen.

Men politikerne har ikke fulgt op. Og ifølge Kim Christian Houlind, cheflæge på karkirurgisk afdeling på sygehuset i Kolding og professor på Syddansk Universitet, så skal de i gang.

»Det er en relativ almindelig sygdom. Den har en effektiv behandling, hvis vi finder den i tide. Og ellers kan det ende meget alvorligt. Den sidste ting er, at det er en hurtig undersøgelse med ultralyd på fem minutter,« siger han til B.T.

Det er Henrik Dam Kristensen enig i.

»Og jeg vil da sige, at jeg har ikke mødt en sundhedspolitiker, som ikke synes, det er en god idé.«

Du har jo selv været på Christiansborg, hvor man kan gøre noget ved det her. Hvorfor er det ikke sket?

»Ligesom så mange andre ting, så tror jeg, det er et spørgsmål om prioritering. Som politiker er der forhandlinger og prioriteringsspørgsmål – der er mange ting, man gerne vil gøre noget ved. Og derfor er der rammer, som sætter begrænsninger.«

»Så barsk er livet, desværre. Men jeg håber, man finder plads til det i finansloven i 2025,« siger Henrik Dam Kristensen, at han var nogenlunde tilbage i fuldt gear 14 dage efter sin operation.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger til Avisen Danmark, som bragte emnet på banen som de første, at hun er klar til at drøfte, om udposninger på legemspulsåren skal være et af de næste screeningsprogrammer i Danmark.

I øjeblikket er man ved at igangsætte et opstarte screeningsprogram af lungekræft, tilføjer hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil et fem år langt screeningsprogram for aneurisme koste 21 millioner kroner årligt.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen her eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast.