Når danskere over 50 år er blevet vaccineret mod covid-19, vil pandemiens pres på det danske samfund være meget begrænset. Det viser nye beregninger fra Sundhedsstyrelsen, som B.T. er i besiddelse af. Beregningerne er blevet anvendt til de politiske forhandlinger mellem partierne i Folketinget torsdag eftermiddag.

Beregningerne viser blandt andet effekten på smitten i samfundet, når den del af befolkningen over 50 år er færdigvaccineret. Sundhedsstyrelsen beskriver udviklingen således i deres beregninger:

»Når alle personer i Danmark, som er 50 år og ældre, der ønsker at blive vaccineret, er blevet det, kan der forventes at være opnået en betydelig reduktion i antallet af indlæggelser og dødsfald blandt disse personer. Dette resultat vil indfinde sig gradvis i takt med gennemførelsen af vaccinationsindsatsen frem mod dette tidspunkt og fortsætte derefter,« skriver Sundhedsstyrelsen og fortsætter:

»Således kan det forventes, at en stor del af målsætningen om at forebygge sygdom og død hos personer, der får alvorlige forløb med covid-19, vil være indfriet. Ligeledes er det forventningen, at sygehusbelastningen vil være lav,« står der i materialet, som B.T. er i besiddelse af.

Når de danskere, som er over 50 år, er færdigvaccinerede, vil det betyde en meget kraftig svækkelse af pandemien i Danmark. Det viser nye beregninger fra Sundhedsstyrelsen.
Når de danskere, som er over 50 år, er færdigvaccinerede, vil det betyde en meget kraftig svækkelse af pandemien i Danmark. Det viser nye beregninger fra Sundhedsstyrelsen. YVES HERMAN

Beregningerne viser i meget stort omfang, at smitten er reduceret meget kraftigt, når de danskere, der er over 50 år, er færdigvaccinerede. Således vil antallet af indlæggelser, indlæggelser på intensiv samt dødsfald blive reduceret meget betydeligt. Hvis du vil se Sundhedsstyrelsens egne tal, så er de vedlagt som billede til denne artikel.

– Antallet af indlæggelser, hvor patienten ikke er i intensiv behandling, vil reduceres med 63 procent.

– Antallet af indlagte, der modtager intensiv behandling, vil blive reduceret med 70 procent.

– Antallet af dødsfald vil blive reduceret med 81 procent.

Dette er Sundhedsstyrelsens beregninger. De viser, hvor meget indlæggelser og dødsfald vil falde, når alle over 50 år er tilbudt vaccinen.
Dette er Sundhedsstyrelsens beregninger. De viser, hvor meget indlæggelser og dødsfald vil falde, når alle over 50 år er tilbudt vaccinen. Peter Astrup

Sundhedsstyrelsens beregninger bygger på den antagelse, at 90 procent af danskerne over 50 år siger ja tak til vaccinen, når de bliver tilbudt den.

Folketingets partiet vil klokken 17 i dag samles og forhandle om, hvordan samfundet kan genåbnes i forbindelse med beregningerne.

Ifølge myndighedernes vaccineplan er alle danskere over 50 år færdigvaccineret ved udgangen af første uge af juli.
Ifølge myndighedernes vaccineplan er alle danskere over 50 år færdigvaccineret ved udgangen af første uge af juli. Peter Astrup