____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Statsminister Helle Thorning-Schmidt føler sig tit ensom, når hun træffer sine beslutninger for Danmarks fremtid.

Det sagde hun på sit første 1. maj møde ikke langt fra hjemmet på Østerbro.

I sin tale til omkring 100 morgenfriske socialdemokrater i Østerbrohuset, sagde hun også at det er solidaritet, der driver hende:

- Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde, sagde Helle Thorning-Schmidt, der også langede ud efter støttepartiet Enhedslisten:

- Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal gennemføre revolutionen. Dem om det. Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne, sagde hun.

Læs hele Helle Thorning-Schmidts tale her.

Statsministeren og hendes parti er historisk presset. Både Enhedslisten og Dansk Foplkeparti er næsten lige så store i meningsmålingerne som Socialdemokraterne. I forlængelse af sit pressemøde tirsdag forsøgte Helle Thorning onsdag morgen at forklare regeringens - og især hendes egen og finansminister Bjarne Corydons -  politik nærmere

- Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.

- Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os. Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse.

Følg 1. maj live på bt.dk

- På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen.

- Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det. Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem, som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år. Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil.

- Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.

- Men ved I hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Efter mødet på Østerbro satte hun kursen mod Fyn og Jylland. Hun taler ikke i Fælledparken i København, som S-formanden plejer. Hendesd største tale holdes i Tangkrogen i Aarhus. Her vil statsministeren blive mødt af demonstrerende lærere med sure smiley'er og vrede tidligere  socialdemokrater, der vil demonstrere ved  at stille sig op med ryggen mod Helle Thorning-Schmidt