Helle Thorning spår om ny regering: 'Jeg tror, der går en uge'
Den tidligere statsminister ved dog intet, siger hun.

Den tidligere statsminister ved dog intet, siger hun.

Regeringsforhandlingerne har været historisk lange.
Men ifølge den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidts bedste bud går der ikke længe, før en aftale er på plads.
»Jeg tror, der går en uge,« siger Helle Thorning, inden hun hurtigt får tilføjet:
»Ej, jeg ved det ikke. Jeg ved intet. Men altså vi må snart få en regering,« siger hun inden premieren på Cirkusrevyen på Bakken torsdag aften.
Der gik blot 15 dage fra valget i 2011, før Helle Thorning kunne præsentere sin første regering med Radikale Venstre og SF.
Hun er derfor ikke misundelig på Mette Frederiksens opgave i øjeblikket - men måske alligevel lidt.

»Misundelig er jeg ikke, men det er en spændende opgave. Jeg betragter det at skabe en ny regering som et svendestykke,« siger hun og fortsætter:
»Det var min egne regeringer, og det tror jeg også, at Mette (Frederiksen, red.) synes, at hendes egne har været.«
Thorning vil dog ikke røbe, hvilket udfald, hun håber, at regeringsforhandlingerne får.