Statsminister Helle Thorning-Schmidt var fredag på besøg i Helmand-provinen i Afghanistan.

Hun ankom for at møde de 750 danske soldater, der er udstationeret i området.

Hun har også mødtes med Helmands-provinsens guvernør Golab Mangal i Helmandprovinsens hovedstad Lashkar Gah.

Nyheden om statsministerens tur kommer fra pressebureauet EPA, der bringer billederne fra et fælles pressemøde mellem Helle Thorning-Schmidt og guvernøren.

Statsministeren skriver i en pressemeddelelse, at det er glædeligt at opleve den store indsats, som de danske soldater leverer.

- Der er fortsat mange udfordringer i Afghanistan, men det internationale samfund arbejder målrettet hen imod, at afghanerne med udgangen af 2014 vil kunne overtage ansvaret for sikkerheden i hele landet.