Han hælder benzin på bålet, mener B.T.'s politiske redaktør Helle Ib om Poul Nyrup Rasmussens nyeste udtalelser om Dansk Folkeparti.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nyrup risikerer at splitte oppositionen og hjælper derned regeringen og Dansk Folkeparti.

Sådan lyder analysen fra B.T.'s politiske redaktør Helle Ib efter, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i fredagens udgave af Jyllands-Posten igen langer voldsomt ud efter regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

Her gentager Nyrup sine ord fra 1999, hvor han kaldte partiet for 'ikke stuerene'.

- Partiet er demokratisk valgt og legitimt, det er slet ikke det, jeg mener. Men de holdninger, det har til folk fra andre lande, bliver i min verden ikke stuerene, siger Poul Nyrup Rasmussen til avisen. 

Han beskylder udlændingeaftalen for at skubbe til 'fremmedfjendskheden' i Danmark.

Men dermed risikerer han at rippe op i hele spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokraterne skal tilslutte sig den udlændingeaftale regeringen og Dansk Folkeparti netop er blevet enige om, mener Helle Ib.

- Det er det virkelige farlige for oppositionen. I 1999 fik Nyrup en del hug for udtalelsen, og Socialdemokraterne mente heller ikke, at det var det klogeste at brændemærke et politisk parti på den måde. 

Hun mener, det kan blive svært for socialdemokraterne at lægge låg på sagen.

- Der er en del rumlen i SF's rækker om, hvad man skal stille op med aftalen mellem DF og regeringen om pointsystemet. Det her er en ønskesituation for Venstre, hvis man kan opnå at splitte S og SF, siger Helle Ib.

- Socialdemokraterne har brugt mange år på at lægge låg på udlændingespørgsmålet. De har gjort op med sig selv, at det ikke skal være det, der afgør et folketingsvalg. Derfor har de lagt sig meget tæt på regeringens linje. Nu putter Nyrup benzin på det bål, for der er måske stadig flere hos både S og SF, der mener, at grænsen er ved at være nået.