To ting er helt sikre i forbindelse med den 2020-plan, som Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed præsenterer i dag:
Den ene er, at reform-pakken, der skal levere mange mia. kr. i budgetforbedringer, vil ende med at se anderledes ud end regeringens oprindelige udspil.
Der bliver ikke tale om en hurtig afvikling af efterlønsordningen, men om justeringer, som Dansk Folkeparti kan gå med til. Danskerne skal som minimum regne med en fremrykning af Velfærdsaftalen fra 2006, der forhøjer både efterløns- og folkepensionsalderen.
Det andet er, at planen ikke kommer til at stå uberørt frem til 2020.
Historien viser, at det er vanskeligt at skønne så langt ud i fremtiden, og at både forudsætninger og politiske realiteter kan nå at ændre sig adskillige gange i de kommende ni år.
Men bundlinjen er, at man styrer efter budgetforbedringer på op imod 50 mia. kr. Penge, der skal findes gennem reformer af førtidspension, SU, efterløn og folkepension samt ved at lægge loft over, hvor meget det offentlige forbrug må fylde i forhold til BNP (bruttonationalproduktet).
Når planen vil få omfattende opmærksomhed i dag, skyldes det, at den bliver fundamentet, når Lars Løkke udskriver folketingsvalg – uanset om det bliver dette forår eller til efteråret. Det er ikke tilfældigt, at VK bruger undertitlen »Kontant sikring af velfærden« om Reformpakken 2020.
S-SF-plan skal udstilles
Det strategiske mål er at demonstrere, at blå blok er i stand til at finde »kontante« penge til at betale for velfærden i de kommende år. Mens S-SFs plan skal udstilles som »dækningsløse checks«, »velfærdsfix for lånte penge«, »fugle på taget« og andre vendinger, som VK-toppen har brugt gennem længere tid om oppositionens økonomiske politik.
Af samme grund har Løkke lagt en plan, hvor 2020-pakken skal forhandles på plads separat, hvilket formentlig sker engang efter påske. Ambitionen er at kunne præsentere en aftale, hvor man kan overbevise danskerne om, at nu er der råd til at betale for den basale velfærd og endda en beskeden udbygning i årene efter 2015.
Flere pakker i vente
Først når 2020-planen er i hus, tager VK hul på det videre forløb med vækst-initiativer og en række andre tiltag, der måske kan generere flere penge. En slags »overbygning« til 2020-planen, hvor eventuelle – men mere usikre – nye midler så kan bruges til enten mere velfærd eller skattelettelser afhængig af partiernes prioriteringer.
Lovgivningen, der skal udmønte 2020-planen, bliver formentlig først fremsat i næste folketingssamling. Altså efter et nyt valg. Men her og nu bliver 2020-planens skæbne dét, VK kommer til at gå til valg på. Derfor bliver den knald eller fald for Løkke.
