Helle var slagteriarbejder i Ringsted i 30 år, før hendes ryg sagde stop. Det er snart seks år siden nu.
Alligevel befinder hun sig stadig i jobcenter-junglen, hvor hun bliver kastet fra det ene ressourceforløb til det andet.
»Min ryg og mine hænder er helt ødelagte af slidgigt. Lægerne har sagt, at der skal et mirakel til, hvis jeg nogensinde kommer tilbage på arbejdsmarkedet,« siger 53-årige Helle, der ikke ønsker at stå frem med efternavn.
Hun har været i forskellige ressourceforløb i tre et halvt år, hvor hun både har været på en rideskole, i en daginstitution og nu i en kantine fire timer om ugen.
Ressourceforløbene skal bestemme Helles arbejdsevne og afgøre, om hun skal godkendes til fleksjob, eller om hun skal tilbydes førtidspension.
»Det er bare ikke i orden, at jeg skal kastes rundt i over tre år i forløb, som slet ikke får mig tættere på en afklaring. Jeg har haft otte forskellige sagsbehandlere, som hele tiden har skullet starte forfra med min sag,« siger Helle.
Men det er vel vigtigt, at kommunen får et korrekt billede af, hvad du kan holde til? Det kan tage tid.
»Jeg mener også, at tre et halvt år er nok. I mellemtiden er jeg låst på en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og det har haft store konsekvenser,« siger Helle, der blandt andet har solgt sit hus for at klare sig økonomisk.
Helles situation er lige nu højaktuel på Christiansborg, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forsøger at lande en aftale om ressourceforløbene.
Han anerkender, at sager som Helles slet ikke er optimale.
»Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men der er ingen tvivl om, at der er udfordringer med ressourceforløb, der ikke fungerer, som de skal. Det har der været utallige eksempler på,« siger han og fortsætter:
»Det duer selvfølgelig ikke, at den lovgivning, der skal hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tilbage på fode, til tider har den modsatte effekt.«
De årelange ressourceforløb er blandt andet et resultat af de reformer, som Mette Frederiksen stod bag i hendes tid som beskæftigelsesminister.
Fordi sygedagpengeperioden er blevet halveret, og nøglehullet til en førtidspension er blevet meget mindre, bliver sygemeldte danskere skubbet ud i langvarige ressourceforløb, hvor mange kun får en ydelse på kontanthjælpsniveau.
Det Radikale Venstre samt flere borgerlige partier kræver, at der bliver sat en øvre grænse på tre et halvt år for ressourceforløb. I dag må forløbet været op til fem år.
Hos Gigtforeningen er man også godt træt af 'uendelige ressourceforløb'.
»Kronisk syge mennesker havner i årelange og udsigtsløse ressourceforløb, som ikke afklarer deres arbejdsevne, men bare nedslider dem endnu mere. Det er ikke en værdig behandling,« siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
Hun mistænker kommunerne for at trække ressourceforløbene i langdrag, fordi det er billigere for kommunekassen.
»Det er jo ikke noget, jeg kan dokumentere. Men det er nok ikke noget vildskud at sige, at nogle kommuner fastholder folk i ressourceforløb, fordi det er billigere end et fleksjob eller førtidspension,« siger Mette Bryde Lind
Så langt vil Peter Hummelgaard dog ikke gå.
»Jeg tror ikke, at kommunerne bevidst trækker sagerne i langdrag for at spare penge. Men jeg kan bare konstatere, at man med jævne mellemrum hører om meningsløse og langvarige forløb, hvor borgerne føler, at de er kommet i klemme. Det vil vi lave om på,« siger han.
