Den konservative politiker Helge Adam Møller er ikke blevet genvalgt til Folketinget. Efter 28 år som folketingsmedlem er han her til morgen mødt op på Christiansborg for at pakke sit kontor ned.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg er afklaret med det, men selvfølgelig er det ærgerligt. Sådan er det jo altid, når man går ud og slås for noget, og det så ikke lykkedes. Jeg er ærgerlig på partiets vegne at det gik så dårligt, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Det har været en fornøjelse at være med i de sidste tre uge, at resultatet så ikke lige blev, jeg jeg havde ønsket, det er en anden ting.

Helge Adam Møller har siddet 28 år i Folketinget og fylder snart 69. Han siger dog ikke helt farvel til det politiske liv.

- Jeg er valgt som statsrevisor, og der er jeg valgt for en fire-årig periode, hvor der stadig er tre tilbage, og det er et spændende job, som godt kan beskæftige mig i mange timer.

Og ellers vil Helge Adam Møller nyde at få mere fritid.

- Jeg har jo to teenagepiger, som jeg nu får tid til at holde lidt mere i ørerne, selvom de siger, at det er der ikke behov for. Og så skal jeg spille noget mere golf, løbe, cykle og nyde livet lidt efter at have arbejdet 70 timer om ugen i de sidste 50 år. Så jeg har en god mavefornemmelse. Når man bare har ydet, hvad man kan, og der så var nogle andre, der var bedre, så må man konstatere, at sådan er det. Engang spillede jeg divisionsfodbold, og på et tidspunkt begyndte de andre at løbe hurtigere end en selv, og så sluttede den epoke. Sådan er det. Det er da sørgmodigt jo, men så kommer der en ny periode.

Se videoen 'Konservativt ikon: Vi har tabt" øverst i denne artikel. Herunder kan du se Lars Barfoeds reaktion på lussingen.