Helene Stausland har gået i en dansk folkeskole. Netop derfor kan hun nu – i en alder af 62 år – ikke få dansk statsborgerskab.
Helene Stausland er norsk statsborger, men født og opvokset i Danmark med sine norske forældre. Og havde hun gået i en norsk folkeskole i stedet for en dansk, så havde hun uden videre kunne blive dansk statsborger.
Sådan er reglerne, selvom de fleste nok kan blive enige om, at man bliver mere dansk af gå i en dansk folkeskole end i en norsk.
»Det virker jo simpelthen så fjollet og tosset,« siger Helene Stausland, når hun læser afslaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Helene Stauslands forældre var nordmænd. Derfor er hun norsk statsborger. Hun blev dog født i Glostrup i Danmark, da hendes forældre boede og arbejdede her.
Hun har aldrig boet i Norge, men har gået i dansk skole, gået på en dansk uddannelse og arbejdet det meste af sit voksne liv i Danmark.
Og det er det med den danske skole, der driller.
Danmark vil nemlig gerne give svenskere og nordmænd bedre betingelser for at søge om dansk statsborgerskab end personer fra andre lande.
Helene Stausland falder så bare ned gennem reglerne, som er formuleret på den måde, at kun svensk- og norsktalende personer, som har gået i svensk og norsk skole, umiddelbart kan blive danske statsborgere.
Og Helene Stausland har som skrevet gået i dansk skole, ikke svensk eller norsk.
»Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke fik noget ud af at skrive frem og tilbage med Udlændinge- og Integrationsministeriet, så jeg forsøgte at ringe. Jeg tænkte, at det ville hjælpe at tale direkte med et andet menneske om det,« siger Helene Stausland.
Men det gjorde det ikke.
»Jeg fik at vide af den person, som jeg talte med, at som privatperson, så kunne han godt forstå det var fjollet, men de var tvunget til at følge reglerne,« siger Helene Stausland.
Helene Stausland har levet hele sit liv uden at tænke ret meget over sit norske statsborgerskab. Hun har dansk cpr-nummer og præcis de samme rettigheder i Danmark som danske statsborgere.
Men en oplevelse under covid-pandemien forskrækkede hende.
Helene Stausland og hendes mand arbejdede i en periode i Kina og da mange lande – herunder Danmark – begyndte at lukke af for omverdenen, så ville parret rejse hjem.
Men i lufthavnen i Hong Kong kunne Helene Stausland pludselig ikke få lov at rejse til sit eget land. Personalet stoppede hende, da Danmark kun modtog egne statsborgere. Og Helene Stausland var norsk. I hvert fald på papiret.
Det lykkedes dog efter ihærdige forklaringer at komme med flyet ved at fremvise dokumentation for bopæl, dåbsattester og meget andet, men oplevelsen satte sig Helene Stausland.
»Jeg føler mig jo som dansker. Jeg har aldrig boet i Norge og efter mine forældre er gået bort, så har jeg ikke meget tilknytning til det norske længere. Så det var skræmmende, at jeg var lige ved ikke at kunne blive lukket ind i mit eget land,« siger Helene Stausland.
Efter den oplevelse, så undersøger Helene Stausland hvordan hun kan blive dansk statsborger oven i sit norske statsborgerskab.
Hun får betalt 3.500 kroner, som det koster, sendt en masse oplysninger og får at vide, at der er 24 måneders svarfrist fra Udlændinge- og Integrationsministeriets side.
En rum tid senere får Helene Stausland så afslag. Helene Stausland har 'ikke dokumenteret kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, står der i brevet.
I brevet står der, at Helene Stausland kunne have dokumenteret de ting ved at bestå indfødsretsprøven eller have gået i norsk og svensk grundskole.
Ministeriet har skam bemærket, at Helene Stausland har gået i dansk skole. Det kan ikke føre til en 'ændret vurdering', skriver ministeriet.
»Jeg forventede nok, at en eller anden fornuftig person kunne se hvor tudetosset det er. Men sådan gik det desværre ikke,« siger Helene Stausland.
»Jeg synes det vidner om, at der er alt for meget bureaukrati i Danmark og alt for mange regler. Jeg tænker, at jeg falder ned mellem to stole, hvor en eller anden burde kunne tænke selv et sted i systemet,« siger hun.
Kan du ikke bare tage indfødsretstesten?
»Jo jo, det kan jeg da. Det ender det nok også med, at jeg gør, når det bliver muligt senere på året. Jeg synes bare det er spild af borgernes penge, at der skal bruges ressourcer på det i mit tilfælde,« siger hun.
»Det her er jo ikke noget jeg dør af, heldigvis. Men jeg frygter at danske borgere med meget større problemer end mig bliver ramt hårdere af underlige regler, hvor der ikke er nogen, der kan løse det,« siger Helene Stausland.
Dansk Folkeparti er et af Folketingets indvandrerkritiske partier, men stiller sig uforstående i denne sag
»Det er jo dybt fjollet. Det virker som en systemfejl, hvor hun er faldet ned mellem to stole. Det sker desværre, når man laver regler,« siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Mikkel Bjørn, som fortsætter:
»Jeg vil anbefale hende at tage fat i mig eller et andet medlem af indfødsretsudvalget. Måske kan vi se på at lave en dispensation,« siger han.
Mikkel Bjørn vil dog ikke på nuværende tidspunkt sige om reglerne skal laves om, da der muligvis blot er tale om en enkelt person i Danmark, som har et sjældent problem. I de tilfælde kan det være nemmere, at behandle den enkelte sag, forklarer han.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad har sendt følgende kommentar til B.T.
»Jeg kan selvfølgelig ikke kommentere på den konkrete sag, da jeg ikke skal blande mig i sagsbehandlingen. Men jeg er glad for den aftale om indfødsret, vi har lavet i aftalekredsen. Vi har disse regler, fordi statsborgerskab ikke er noget, som man bare giver væk. Det skal man gøre sig fortjent til. Jeg har derfor ikke aktuelt planer om at foreslå ændringer af aftalen,« skriver ministeren.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har skrevet, at reglerne 'er udmøntet i cirkulærskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation', hvis man har lyst til at læse med.
