Hvis man søger job som forsker på landets universiteter og andre højere læreanstalter, er det en fordel at være kvinde. Kvinder får nemlig oftere jobbet som professor, adjunkt eller lektor, når de søger fremfor mænd, når de søger en tilsvarende stilling.

Det viser en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Alligevel mener Enhedslistens forskningsordfører, Eva Flyvholm, at der er et væsentligt ligestillingsproblem i den danske forskningsverden. Ikke for mænd, men for kvinder. Det har hun blandt andet givet udtryk for på Twitter i en debat med Liberal Alliances Henrik Dahl.

»Man kan se, at der er flere kvindelige universitetsstuderende og en ligelig fordeling af mænd og kvinder, som er ph.d'ere, men helt oppe i toppen af poppen er kun 23 pct. kvinder,« siger Eva Flyvholm.

Eva Flyvholm, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal er der 29 pct. kvinder, der søger stillinger som forskere, men 44 pct. af stillingerne gives til kvinder. Så er det vel lettere at få et job som forsker, når man er kvinde?

»Nej.«

Nej? Hvorfor ikke?

»Der er meget, vi ikke ved. Hvad er det eksempelvis for nogle ansøgere? Måske er mange af de mandlige ansatte slet ikke kvalificerede. Det er som at sammenligne pærer og bananer.«

Ved du det?

»Nej, det ved vi ikke. Men det er sandsynligt, at det er sådan. Det er velbelyst, at når mænd læser en ansøgning, så tænker de 'det kan jeg godt', selv om de måske ikke er kvalificerede, og hvis kvinder gør det, så tænker de 'nej, det kan jeg nok ikke finde ud af', selv om de måske er kvalificerede.«

Men hvis kvinderne bare kan søge disse job, er det så et ligestillingsproblem?

»Ja, det er det da.«

Eva Flyvholm diskuterer ligestilling i forskningsverdenen med Henrik Dahl
Eva Flyvholm diskuterer ligestilling i forskningsverdenen med Henrik Dahl
Vis mere

Hvorfor det?

»Det er fordi, at der langt hen ad vejen ligger en forforståelse om, at mænd i nogle sammenhænge bliver opfattet som mere kompetente end kvinder, og i nogle sammenhænge er det nemmere for mænd at komme til samtaler. Der er en række eksempler på hvordan det kan være svært for kvinder at gøre sig gældende her. Og det er ikke bare et problem for kvinder! Det er sgu et problem for os alle sammen.«

Hvis en kvinde søger en stilling som professor, så får hun den i 12 procent af tilfældene. Hvis en mand søger en stilling som professor, så er der ni procents chance for, at han får den. Hvordan er kvinder så dårligere stillet, når de har nemmere ved at få de jobs, som du netop efterlyser?

På danske universiteter så er der større sandsynlighed for, at man får et job som professor, lektor eller adjunkt, hvis ansøgeren er kvinde
På danske universiteter så er der større sandsynlighed for, at man får et job som professor, lektor eller adjunkt, hvis ansøgeren er kvinde Foto: NIels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Jamen, det er helt åbenlyst. Når vi ser, hvordan forskningsverdenen ser ud, så er der mange flere mænd i topstillingerne. Der er en lille tendens til, at det går lidt bedre, som jeg ser det. 12 til 9 procent er ikke en meget stor forskel, kan man sige. Det er ikke alarmerende.«

Jo? Det betyder, at kvinder har 33 procents større chance for at få et professorjob, end mænd har, når de søger.

»Hvad siger du?«

Kvinder har 33 procents større chance for at få jobbet som professor, hvis de søger det. For adjunkt er det næsten dobbelt så stor chance – 80 pct. større chance.

»Vil du ikke sende de tal? Jeg tror, du regner forkert.«

Det er ikke forkert. Kvinder har 12 procents chance for at få jobbet. Mænd har ni procent. Tallet 12 er 33 procent større end tallet ni.

»Ja, men jeg tror ikke, at man kan sige, at der er 33 procent større chance for at få jobbet som kvinde. Det kommer jo også an på, hvor gode ansøgninger man skriver, men jeg kan ikke helt følge din hovedregning her, så jeg synes ikke, vi skal diskutere det, når vi er uenige i tallene.«

Ok. Så lad mig spørge om noget med læger. I Danmark er 54 procent af de erhvervsaktive læger kvinder. For de såkaldt yngre læger er 63 procent kvinder. Er de tal udtryk for, at der ikke er ligestilling for mænd, der gerne vil være læger?

»Jamen..«

... Der er flest kvinder, der er læger?

»Jamen, det er da væsentligt at være opmærksom på, om der skævheder mellem kønnene.«

Men er det et udtryk for manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, at der er flere kvinder, som bliver læger end mænd?

»Nej, det vil jeg ikke mene, at det er et udtryk for i den her sammenhæng. Men hvis der nu er rigtigt mange kvinder, som er læger, men ikke så mange, der bliver overlæger, så kunne det være et udtryk for et ligestillingsproblem.«

Hvorfor er det et ligestillingsproblem i forskningsverdenen, at der er flere mandlige forskere, men ikke et ligestillingsproblem, når der er flere kvindelige læger?

»Du spørger om noget andet. Spørg igen. Det er to forskellige ting, som du spørger om.«

Nej, det er bare to forskellige faggrupper. Det er samme spørgsmål. Der er flere læger, der er kvinder. Samlet set er det 55 procent. Det ser ud til at stige. Om fem år vil der også være flest kvindelige overlæger.

»Ja, og der må man bare sige, at det jo er meget naturligt. Når der er flere kvindelige læger, så bliver der også flere kvindelige overlæger efterhånden. Men i forskningsverdenen er der flere kvinder længere ned i karrierestigen, men i toppen er der flere mænd. Så lægerne er ikke det samme eksempel.«

Er det ikke? Der er jo flere mandlige overlæger, end der er kvinder lige nu?

»Jeg tror heldigvis, at der er en positiv udvikling i gang. Vi har tidligere haft store problemer, men det er ved at jævne sig en lille smule ud.«

Tror du ikke, at mænd og kvinder bare vælger forskellige ting?

»Nej. Jeg tror ikke bare, at det handler om, at det appellerer forskelligt til kvinder og mænd. Når vi har så mange kvindelige forskere, og så få af dem bliver professorer, så er det et ligestillingsproblem. Der er helt tydeligt nogle barrierer, der gør, at kvinder ikke kommer helt til tops her. Jeg tror gerne, kvinderne vil være med ombord.«

Her siger du igen, at kvinder ikke har samme muligheder, men vi kan vi jo se på ministeriets egne tal (side 84), at det er nemmere for en kvinde at få jobbet, hvis de søger en professorstilling?

»Men her er det, at vi må kigge på, om der er en tendens til, at de kvinder, som søger, måske er dygtigere end mændene. Vi kan ikke vide, hvor dygtige de her ansøgere er. Det er svært at sige, hvorfor den ene eller anden bliver ansat.«