Nogle mennesker trives bedst i rampelyst. Andre opererer i det skjulte, langt væk fra kameraenes lys og de tændte mikrofoner.
Mette Frederiksens toprådgiver Martin Rossen er den sidste type.
Gennem et årti har han været Mette Frederiksens magtfulde skygge. Med strategisk snilde og en til tider kynisk tilgang til politik har Martin Rossen skrevet historie som den mest magtfulde spindoktor nogensinde.
Men nu er det slut. Martin Rossen skifter job til erhvervsklenodiet Danfoss og takker af midt i en historisk stærk periode for Socialdemokratiet.
Martin Rossen nåede at finde vej til den øverste magt i dansk politik uden nogensinde at være folkevalgt. Da Mette Frederiksen overtog magten, udnævnte hun Rossen til stabschef i Statsministeriet, hvor han fik ansvaret for et nyt politisk sekretariat.
Samtidig fik Frederiksens tætte ven gennem 25 år en plads i det magtfulde koordinationsudvalg, som plejer at være forbeholdt topministrene.
Men det var samtidig her, at Rossen trådte ud af rollen som 'manden i baggrunden'. Udnævnelsen tiltrak massiv opmærksomhed, og Martin Rossen blev pludselig hovedpersonen i fortællingen om en S-regering, der rykkede partisoldater ind i embedsværket.
Det blev også en akilleshæl for Mette Frederiksen. Faktisk blev problemet så udtalt, at Martin Rossen ikke længere gik sammen med Mette Frederiksen på Christiansborgs gange, når tv-kameraerne rullede.
I årene op til valgsejren i 2019 var Martin Rossen hovedarkitekten bag det socialdemokratiske kursskifte.
Til venstre på den økonomiske politik og til højre på udlændinge- og retspolitikken for at lukke flanken over til Dansk Folkeparti.
Efter han rykkede ind i Statsministeriet, har han sammen med Mette Frederiksen styret hele slagplanen for, hvilke sager der skulle køre hvornår. Han var med til at styre selv de tungeste ministerier.
Alligevel har Socialdemokratiet klappet i takt. Selv ikke den mindste offentlige kritik af manden, der har mere magt end de fleste ministre, er sluppet ud.
Men dermed ikke sagt, at irritationerne ikke eksisterer.
»Man skal ikke tage fejl af, hvilken indflydelse Martin Rossen har. Han er nok den, som har mest magt, næstefter Mette Frederiksen. Det har til tider været et irritationsmoment for erfarne politikere, fordi de har været bundet af den linje, som Rossen har lagt,« siger en anonym kilde, der kender Rossen fra Christiansborg.
»Men man må også erkende, at han har en stor del af æren for det sted, hvor Socialdemokratiet står i dag,« siger kilden.
Martin Rossen kender politik indefra. Han er ligesom stort hele Socialdemokratiets ministerhold opvokset i partiets ungdomsorganisation, DSU.
Og da hans venner fra DSU-tiden rykkede ind i toppen af partiet, blev Rossen i 2011 hentet ind som særlig rådgiver for Mette Frederiksen efter flere år som kommunikationsmand i erhvervslivet.
I et parløb med Mette Frederiksen har han gjort Socialdemokratiet topstyret i et omfang, som aldrig er set før.
Et godt eksempel er, at folketingskandidaterne under valgkampen ikke måtte udtale sig til pressen, før de havde vendt det med partiets hovedkvarter.
»Dvs. man ikke udtaler sig – heller ikke på eget ordførerområde – medmindre det er aftalt med Christiansborg forinden,« lød det ifølge Politiken i en mail med Henrik Sass Larsen (S) som afsender.
Det var den kultur, som Rossen fik indprentet i partiet.
»Det var i hvert fald en nye måde at styre kommunikationen på. Det satte selvfølgelig begrænsninger for os kandidater, som blev låst på en anden måde, end vi var vant til,« siger et S-medlem, der ikke vil have sit navn frem.
Rossens farvel til Christiansborg sker uventet.
Men et topjob som senior vice president i Danfoss var åbenbart for fristende for den 44-årige sønderjyde.
Træt af opsigelse
»Danfoss er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Jeg er vokset op på Als, og min mor var ansat i virksomheden,« udtaler Martin Rossen i en pressemeddelelse.
Opsigelsen huer bestemt heller ikke Mette Frederiksen, der dog ønsker sin gamle DSU-ven tillykke.
»Martin og jeg har kendt hinanden i 25 år, vi er tætte venner, og han har været min nærmeste rådgiver, fortrolige og sparringspartner i de seneste ni år,« udtaler statsministeren.
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have beholdt Martin.«
