Halime Oguz langer ud efter venstrefløjen
Mandag meldte Halime Oguz sig ud af SF efter 17 år. Hun synes, at SF halter på en bestemt dagsorden.

Mandag meldte Halime Oguz sig ud af SF efter 17 år. Hun synes, at SF halter på en bestemt dagsorden.

Efter 17 år er Halime Oguz fortid i SF.
Hun har selv meldt sig ud af partiet, hvor hun har været folketingsmedlem og bestredet en række ordførerskaber.
Det skyldes blandt andet, at partiet efter hendes mening halter på en bestemt dagsorden.
Det siger hun i et interview med Berlingske, hvor hun sætter lidt flere ord på sin udmelding af partiet, som hun annoncerede mandag på Facebook.
Oguz peger på, at venstrefløjen ikke har været gode nok til at italesætte den "ikke særligt vellykkede" integration, kvindeundertrykkelse og kulturel uligestilling i nogle minoritetsmiljøer.
Hun uddyber, at Danmark er et lille land, som på nuværende tidspunkt er for opdelt.
Og hvis ikke venstrefløjen tør gå ind i den debat og finde svar, tabes debatten til den yderste højrefløj.
Hun savner en mere tydelig kritik af tingene fra venstrefløjen, og selv om hun roser SF og formand Pia Olsen Dyhr for at have rykket sig på dagsordenen, var det ikke nok.
- De ting, der fylder i SF, er også vigtige, men jeg synes, at man halter en lille smule på den her dagsorden, siger hun til Berlingske.
Opdateres...