Socialdemokraternes integrationsordfører, Rasmus Stoklund, er havnet i et slagsmål på Twitter, efter han skrev, at uddannelse er »en dyr udskrivning for Danmark«.
I andre tweets lovpriser han uddannelse af borgerne som en gevinst for det danske samfund. Men hvordan hænger det så sammen?
B.T. har spurgt Rasmus Stoklund, om han ikke vil gøre det klart, om der er penge i uddannelse eller ej.
Han forklarer, at hans tweet skal læses i sammenhæng med, at Radikale Venstre har foreslået, at uddannelse skal tælle med på samme måde som fast arbejde, hvis man som udlænding skal komme i betragtning til fast opholdstilladelse. Det synes Socialdemokratiet er en dårlig idé.
Rasmus Stoklund, hvorfor skrev du på Twitter, at »uddannelse er en dyr udskrivning for Danmark«?
»Uddannelse er godt, når man taler om det generelt. Men jeg taler ind i den debat, hvor De Radikale mener, at uddannelse skal tælle med ligesom beskæftigelse, når man søger en permanent opholdstilladelse,« siger Rasmus Stoklund og fortsætter:
»En person, der har taget en lang videregående uddannelse til flere hundredtusinder kroner, er isoleret set en udgift, hvis ikke personen kommer i arbejde bagefter. Gør personen ikke det, så hænger vi på dem, hvis vi giver en fast opholdstilladelse, inden de har vist, de kan klare sig selv.«
Du skriver, at uddannelse isoleret set er en dyr udgift for Danmark. Hvordan er uddannelse dyrt for Danmark?
»Det vil jeg gerne forklare, men sammenhængen er vigtig. Uddannelse er dyrt. Erhvervsuddannelser er mindre dyre, da folk ofte er ude og arbejde. Lange videregående uddannelser er ofte meget dyre, afhængigt af hvad man læser«.
Men er uddannelse ikke en god forretning for Danmark?
»Jo, det er.«
Det er her, hvor det måske kan blive lidt svært at forstå dig.
»Nej.«
Nej?
»Det er derfor, at jeg skriver isoleret set, fordi folk skal i arbejde bagefter. Der er ingen garanti for, at man kommer i arbejde bagefter, fordi man er indskrevet på en videregående uddannelse. Så har vi brugt mange hundredtusindvis af kroner på at uddanne en person, men vi får ikke noget tilbage. Folk skal kunne klare sig selv, inden de får permanent opholdstilladelse.«
Når du siger »isoleret set«, så tænker du prisen på den konkrete uddannelse?
»Ja, så tænker jeg på, at tager man en, der uddanner sig, og ikke tager den efterfølgende beskæftigelse med, så er det i sig selv bare en stor udgift. Så er det en dårlig forretning.«
Er det ikke ligesom at klage over, at du først skulle betale 40 kroner for din lottokupon, selv om der er en stor gevinst på bagefter?
»Det handler om, at vi ikke mener, man skal have en fast opholdstilladelse, blot fordi man er under uddannelse. Kommer man i arbejde og bidrager til samfundet, så kan vi kvittere med en fast opholdstilladelse. Gør man ikke, så kan vi sige 'tak for besøget' til dem.«
Du skriver jo, at uddannelse er »en dyr udskrivning til Danmark«, og at »ufaglært arbejde er en gevinst«. Får man ikke det indtryk, at uddannelse er en udgift for Danmark?
»Nej, det mener jeg slet ikke, man gør. Sammenhængen er uomtvisteligt, at den indvandrer, der kommer til Danmark og tager ufaglært arbejde, bliver en gevinst for det danske samfund. Den, der tager en uddannelse og efterfølgende bliver arbejdsløs, bliver en udgift.«
