Valgkampen var ikke mange dage gammel, da de første valgplakter blev revet ned igen. Ikke af politikerne selv, men af hærværksmænd, der ville have de smilende politikere ned fra lygtepælene.

De færreste er klar over, at der venter en fængselsstraf på op til seks år, hvis det kan bevises, at at plakat-nedrivningen skyldes politisk drilleri. Altså 'politisk moviteret', som det hedder i straffeloven.

Henning Fuglsang Sørensen, der er ekspert i strafferet fra Syddansk Universitet, understreger, at det er yderst utænkeligt, at man vil ryge i fængsel i så lang tid, hvis man begår hærværk mod politiske modstanderes valgplakater. Men fængselsstraffe er muligt, hvis det er groft nok, lyder vurderingen.

»Det er svært at svare på, hvorfor strafferammen er så høj. Strafferammen er jo kun et maksimum. Selvom strafferammen er seks år, er det yderst sjældent, at man vil komme derop. Den mindste straf, man kan få for drab, er syv dages fængsel, men det er jo også utænkeligt,« siger han.

De seneste dage er det tikket ind med nyheder om folketingskandidater, der har fundet deres valgplakater i containere, og hvor halvdelen af plakaterne er revet itu. Venstre-kandidaaterne Søren Pind og Esben Lunde Larsen samt socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff er blot nogle af de kandidater, der har oplevet hærværk mod deres plakater.

Københavns Politi modtager dagligt anmeldelser om hærværk mod valgplakater, og de skal nu til at sætte sig ind i de mange sager.

»Vi har en formodning om, at der hvert fald i ét tilfælde er tale om politisk motiveret hærværk. Men det skal vi finde ud af nu,« lyder det fra Jan Bjørn, der er vagthavende.

Det er straffelovens paragraf 291, stykke 2, der siger, at man i tilfælde af groft hærværk mod valgplakater kan risikere at blive smidt i fængsel i op til seks år. Hvis det ikke kan bevises, at det er politisk motiveret, vil gerningsmændene typisk se frem til en bøde i størrelsesordenen 800 til 1500 kroner.