For både elever og skoler vil det betyde alverden, hvis sparekrav droppes. De beder dog også om et løft.

Færre undervisere, mange elever i de enkelte gymnasieklasser, ikke tilstrækkeligt med feedback på opgaver, og der mangler hjælp til de elever, som har mest brug for det.

Sådan mærkes de seneste års besparelser i gymnasierne, forklarer Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Han er glad for, at regeringen planlægger at skrotte det såkaldte omprioriteringsbidrag, der er faste årlige besparelser på uddannelse. Det er dog ifølge ham ikke nok, hvis der skal være et højt fagligt niveau.

- Man har skåret helt ind til benet, og så har man taget et stykke mere. Vi er virkelig glade for, at man stopper omprioriteringsbidraget, men der er behov for mere.

- Nu mangler der bare, at regeringen sætter ambitionerne højere og ønsker at investere i uddannelse, fordi det er der behov for, siger Martin Mejlgaard.

Han så gerne, at regeringen fylder kassebeholdningen i gymnasierne op, så der aldrig sidder mere end 24 elever i en klasse, samt at lærere får ordentlig tid til at forberede sig, give vejledning og se den enkelte elev.

Omprioriteringsbidraget trådte i kraft i 2016. Efter planen skulle det have løbet frem til 2022, hvor uddannelserne årligt skulle spare. Regeringen lægger dog op til, at droppe det fra næste år.

Hvis forslaget bliver stemt igennem i den kommende finanslov, vil det betyde en annullering af besparelser på 300 millioner kroner i 2020 på de videregående uddannelser.

Det forbedrer hele uddannelsesområdet, mener Stefan Hermann, der er formand for Rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler.

- Regeringens beslutning om at stoppe de årlige to procent-besparelser har stor betydning for vores uddannelser.

- Det giver håb blandt vores studerende og blandt os med ansvaret for uddannelserne. Det er nu helt afgørende ikke alene at få stoppet besparelserne, men at få sikret et løft af uddannelserne til gavn for studerende og dernæst for borgere og samfund, siger han i en mail.

Finansloven for næste år skal forhandles på plads i løbet af efteråret.

/ritzau/