Næsten 18 milliarder kroner.
Så meget kostede offentlig forsørgelse af personer med ikke-vestlig baggrund de danske skatteydere sidste år.
Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som B.T. sætter fokus på i vores serie På kant med Danmark frem mod kommunalvalget den 18. november.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad-Bek (S) kalder tallene bekymrende:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere både blandt antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere og på førtidspension.«
De største udgifter findes i landets største byer. I København lød regningen på 2,95 milliarder kroner i 2024. I Aarhus knap 2 milliarder, mens Odense brugte godt 1,1 milliard kroner.
Ifølge Dansk Folkepartis Nick Zimmermann, der har efterspurgt tallene, er opgørelsen »grotesk«.
»Det er forfærdelig læsning,« siger han til B.T.
»Vi ved, hvor frygteligt det kan være i de kommunale systemer, hvor danskere kastes rundt i ressourceforløb. Men udlændinge får tilsyneladende ydelser serveret på et sølvfad.«
Siden 2015 har antallet af ikke-vestlige på offentlig forsørgelse været forholdsvist stabilt, men Zimmermann kalder tallene en bombe under velfærdssamfundet.
»Jeg er absolut ikke i tvivl om, at mange af dem bare ikke gider at arbejde. Det skal der gøres op med – danskerne skal ikke betale for det.«
Men folk får vel ikke smidt førtidspensioner i nakken – der er regler for den slags. Så hvordan ved du, at de har fået dem uretmæssigt?
»Jamen, der er noget, der lugter rigtig grimt her. Flere har stillet sig frem og sagt, at udlændinge kan få tilkendt førtidspension på andre vilkår end andre.«
Her peger Nick Zimmermann blandt andre på SF’s Lotte Kofoed, tidligere sagsbehandler på Vestegnen.
Hun har fortalt B.T., at hun har set nogle ikkevestlige – især kvinder – få førtidspension uden tilstrækkelige krav.
Også integrationsekspert og tidligere sagsbehandler Henrik Kokborg fortæller, at han har oplevet ikkevestlige hjælpe hinanden med at snyde sig til førtidspension.
Ifølge ham taler man i visse parallelsamfund åbent om, hvad man skal sige til kommunen for at få pension.
Nick Zimmermann mener, at de udlændinge skal »losses tilbage ud på arbejdsmarkedet« og langer ud efter regeringen for passivitet.
Der er dog blevet indført en arbejdspligt, hvor man skal bidrage i op til 37 timer om ugen, før man kan få den fulde forsørgelsesydelse..?
»Det er et godt skridt på vejen, men det ændrer ikke på, at for mange udlændinge i dag er på overførelsesindkomst.«
Dansk Folkeparti ønsker derfor at genåbne sager om tildelt førtidspension til personer fra afrikanske og mellemøstlige lande – en ambition regeringen deler.
»Jeg kan love, at jeg kommer til at levere en stramning her. Vi kommer til at tage relativt hårdt fat,« siger Kaare Dybvad-Bek til B.T.
»Jeg kommer ikke til at skåne dem, der har fået en førtidspension, som ikke har haft krav på det.«
Som eksempel nævner ministeren førtidspensionisten Fasar Abrar Rajar fra TV 2-dokumentaren Den sorte svane.
Er det ikke en retsstatsmæssig udfordring, når I vil genåbne sager – så bliver det lovgivning med tilbagevirkende kraft?
»Nej, det synes jeg ikke,« siger han og fortsætter:
»Når du får en relativ høj ydelse, så synes jeg, det er helt rimeligt, at man fra det offentliges side kan tjekke, at det er sket på en ordentlig måde.«
