»Arrogant og skræmmende adfærd.«

Sådan reagerer det grønlandske medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz (IA), på et opsigtsvækkende opslag på X fra Katie Miller, der er gift med Det Hvide Hus’ vicestabschef, Stephen Miller.

På billedet ses et kort over Grønland malet i det amerikanske flags farver akkompagneret af teksten: 'Snart'. 

Katie Millers åbenlyse hentydning til, at Grønland snart kan komme under det amerikansk flag, tager Aaja Chemnitz kraftigt afstand fra.

»Det kommer aldrig til at ske med vores (grønlændernes) gode vilje,« skriver hun i en sms til B.T.

Katie Millers opslag kommer i kølvandet på den amerikanske intervention af Venezuela, hvor man tilfangetog landets præsident Nicolás Maduro og hans hustru.

USAs præsident Donald Trump sagde efterfølgende på et pressemøde lørdag, at Venezuela vil være under amerikansk styring, indtil man har fundet den rette person til at overtage magten i landet.

Se Katie Millers opslag herunder: