Grete Christensen tabte sygeplejerskernes kamp: Nu venter der et formandsopgør

Afslutningen på sygeplejerskernes strejke er et stort nederlag for Grete Christensen, der som formand for Dansk Sygeplejeråd har været strejkens frontfigur.

Nederlaget varsler et formandsopgør ude i fremtiden, vurderer to eksperter.

»Det er et dobbelt nederlag for Grete Christensen. Hun anbefaler to gange i strejken sine medlemmer at stemme ja til først urafstemningen og senere hen mæglingsforslaget. I stedet stemmer de nej,« siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på SDU.

Han forklarer, at Grete Christensen selv anbefalede et ja og derfor var tvunget ud i at lede en konflikt, som hun ikke havde hjertet med i.

»Det endte så med et lovindgreb, som sygeplejerskerne ikke har fået noget ud af. Det er et nederlag. Dertil skal man lægge, at hun to gange blev underkendt af medlemmerne,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Kan hun blive på formandsposten?

»Hun kan få problemer. Det er der ikke tvivl om. Man skal tænke på, at der opstod en bevægelse, der hedder Foreningen af Danske Sygeplejersker, under krisen, der, som jeg ser det, mobiliserede en meget høj stemmeprocent anden gang, som endte i et klart nej,« siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

»Det tolker jeg, som om Grete Christensen har uro på bagsmækken. Det har ikke materialiseret sig endnu, men der kommer sandsynligvis et opgør senere,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, er enig med Kjeld Møller Pedersen.

»Der er uden tvivl medlemmer, som vil mene, at hun ikke er den rette. Der er skabt en splittelse mellem ledelsen i Dansk Sygeplejeråd og medlemmerne. Der kommer en eller anden form for opgør,« siger han og fortsætter:

»Grete Christensen ville ikke konflikten og stod i spidsen for noget, som hun ikke ønskede. Det endte med, hun blev stemt ned af medlemmerne to gange, og at de ikke fik en krone,« siger Flemming Ibsen.

Både Flemming Ibsen og Kjeld Møller Pedersen opremser adskillige ting, som gik galt med sygeplejerskernes strejke.

For eksempel faldt strejken midt i sommerferien. Ovenikøbet mens der var EM i Fodbold og de olympiske lege. Begivenheder, som nemt skygger for strejkende faggrupper, der gerne vil i medierne.

Men på et afgørende punkt tabte sygeplejerskerne også et afgørende slag.

»Sygeplejerskerne tabte det, jeg kalder, »talkrigen«. De byggede deres kampagne på kun at tale om grundløn og tillæg, men helt se bort fra genetillæg. Når deres modstandere så lægger genetillæg oveni, så ser deres løn ganske god ud. Den kamp tabte de,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Flemming Ibsen peger på et andet område, hvor han mener sygeplejerskerne tabte terræn. Nemlig argumentet om tjenestemandsreformen fra 1969, hvor sygeplejerskerne argumenterede for, at de allerede dengang blev anbragt i en lav lønramme, som de aldrig er kommet ud af.

»Det er ikke rigtigt. I 1969 var sygeplejerskeuddannelsen en lærlingeuddannelse. I 2001 blev det en professionsbachelor,« siger Flemming Ibsen og fortsætter:

Sygeplejerskerne tjener mindre end skolelærere og politibetjente, men mere end jordemødre og pædagoger, når man ser på sammenlignelige uddannelser.

»På den måde kan man ikke sige, at sygeplejerskerne er lavtlønnede. Det passer ikke. Blot fordi skolelærerne tjener mere end dem, så er det ikke ensbetydende med, at de er lavtlønnede. Her tabte de meget offentlig opbakning,« siger Flemming Ibsen.

En af de sygeplejersker, som havde håbet på at få mere i lønposen, er Luca Pristed. Han er rasende på regeringen, siger han, og harm over, at et lovindgreb nu trækkes ned over hovedet på sygeplejerskerne.

Men han er også bitter på hele ledelsen i Dansk Sygeplejeråd.

»Jeg synes, Grete Christensen og hele ledelsen i Dansk Sygeplejeråd står langt fra deres medlemmer. De ville jo alle stemme ja til de forslag, som blev stillet, men medlemmerne stemte det ned,« siger han og fortsætter:

»Enten har de siddet for længe, eller også har de glemt, hvordan det er at være ude i virkeligheden,« siger Luca Pristed, som tidligere har udtalt sig til B.T. og andre medier under strejken.

Håber du på ny ledelse?

»Ja. Der er valg til november. Jeg håber, yngre kræfter træder til og tager over, så vores forbund kan komme et nyt sted hen,« siger han.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Hun siger dog til DR, at hun godt mener, hun kan fortsætte som formand.

»Ja, det mener jeg bestemt, jeg kan. Jeg er gået foran og har forhandlet to overenskomster. Der er blevet stemt nej begge gange. Jeg har samlet bolden op begge gange. Vi har taget en lang strejke, og nu står jeg her. Regeringen er ved at lave et lovindgreb, som ikke giver os mere i løn. Jeg har kæmpet hele vejen. Jeg tror, jeg er ret godt i sync med sygeplejerskerne,« siger hun.