Enhedslisten foreslår, at regeringen bruger 500 mio. kr. om året til at udbygge den kollektive trafik i København med en letbane.

- 500 mio. kr. brugt hvert år i en årrække kan blive til noget, siger partiets trafikordfører Per Clausen onsdag formiddag umiddelbart inden han sammen med Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen mødes med finansminister Bjarne Corydon.

Beløbet svarer til det løfte, som statsminister Helle Thorning-Schmidt i går måtte give SF som betaling for, at betalingsringen er lagt i graven.

- Det er vigtigt at få bygget letbane udad til Brønshøj og de øvrige omegnskvarterer i Hovedstaden, siger Per Clausen.

Forslaget om en letbane er ikke en udbygning af metroen, men en sporvogns-lignende løsning, hvor letbanen anlægges som man kender det fra Berlin og Amsterdam i kørebanens midterrabat.

- På den måde tager vi plads fra bilerne og gør det mere attraktivt at skifte til den kollektive trafik, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Andre læser også