Finansminister Nicolai Wammen var sammen med støttepartierne i gavehumør, da de søndag præsenterede finansloven for 2021.
Skattefrit gavekort til hoteller, oplevelser eller restauranter. Et fradrag på 25.000 kroner, som kan betales til håndværkerne eller rengøringsdamen. Og ikke mindst cirka 3,6 milliarder kroner til grønne initiativer.
Den rundhåndede finanslov kommer midt under coronakrisen, hvor statens finanser ellers har fået en kæberasler. Så hvordan hænger det sammen?
Svaret er en kæmpe check fra EU's genopretningsfond, som ifølge regeringen beløber sig til 11,4 milliarder kroner.
Den har nemlig gjort det muligt at opfylde støttepartiernes krav til både klima og velfærd på en og samme tid.
»Vi har valgt at investere os ud af krisen, og det har betydet, at Danmark indtil videre har klaret sig bedre igennem krisen end så mange andre,« siger finansminister Nicolai Wammen.
»Vi har både prioriteret den grønne omstilling, vores fælles velfærd og hjælp til de virksomheder, som er ramt hårdt af coronakrisen,« fortsætter han.
Men bag finansministerens ord ligger også et valg om at finansiere finansloven med et tocifret milliardunderskud på de statslige finanser – svarende til -0,5 procent af BNP.
»Vi har truffet et ansvarligt valg om at frigive nogle penge, så hverken klimaet eller velfærd bliver taget som gidsel midt i coronakrisen,« siger Nicolai Wammen.
Men milliardchecken fra EU og underskuddet i statens kasseapparat gør også, at der udmøntes cirka 16 milliarder kroner til klima, velfærd og kultur frem mod 2025.
Der er fundet penge til flere hjemmehjælpere, flere pædagoger, gratis psykologhjælp til unge under 25 år, en tilbagerulning af besparelserne på DR og ikke mindst til en lang række grønne værktøjer, der skal bringe Danmark tættere på 2030-klimamålet.
Men fra Dansk Folkeparti lyder kritikken, at de røde partier har smurt smørret for tyndt ud over mange områder.
»Det er tydeligt, at der ikke er meget reel politik i finansloven. Der bliver givet penge til en lang række områder, men der er meget få løsninger. Det ligner en pengeuddeling, så alle partierne er blevet tilfredse,« siger finansordfører René Christensen (DF) og uddyber:
»Eksempelvis bliver der afsat penge til at ansætte, hvad der svarer til yderligere 10 hjemmehjælpere i hver kommune. Men der bliver ikke taget et opgør med de strukturelle problemer i ældreplejen, som gør, at vi ser forfærdelige historier om uværdig behandling af ældre borgere.«
Finansloven får ros fra mange sider – både af miljøorganisationer og erhvervslivet. Men på ét punkt er der rynkede pander.
Finansloven sænker nemlig arbejdsudbuddet en smule, fordi dagpengesatsen bliver hævet med 10 procent, hvis ledige starter på en uddannelse med særlig gode jobmuligheder. Det vil sige, at aftalen gør færre danskere tilgængelige på arbejdsmarkedet.
Det er et ømt punkt for Det Radikale Venstre, som eksplicit fik indskrevet i forståelsespapiret, at arbejdsudbuddet ikke må falde som følge af regeringens politik.
»Vi har gode drøftelser med regeringen om, hvordan vi skaffer mennesker i arbejdsstyrken. Vi har tilliden til, at det bliver håndteret af regeringen,« siger partileder Sofie Carsten Nielsen.
