En spritny Gallupmåling udført for B.T. kaster en opsigtsvækkende skygge over valgkampen. 

Hver tredje dansker mener nemlig, at indvandring fra ikkevestlige lande bør stoppes. Vel og mærke også selvom det kan få negative konsekvenser for dansk økonomi.

Selvom der også er over en tredjedel, der er uenig i ovenstående, så kan målingen udfordre et centralt argument fra leder af Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, i debatten om international arbejdskraft. 

Her vejer behovet for vækst og arbejdskraft nemlig tungt - også i denne valgkamp, hvor Løkke står til at blive tungen på vægtskålen i langt de fleste målinger.

Så sent som søndag aften gik bølgerne højt mellem Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt om netop dette emne.

Her lød det fra Lars Løkke Rasmussen, at der skal mere international arbejdskraft til landet, der »ellers ikke hænger sammen.«

Spørgsmålet om international arbejdskraft har der været kraftig uenighed om internt i regeringen.
Spørgsmålet om international arbejdskraft har der været kraftig uenighed om internt i regeringen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er også tale om et emne, der har være kile til massive interne uenigheder i regeringen. 

For hvor meget og hvordan skal Danmark rekruttere den internationale arbejdskraft, som er nødvendig, fordi Danmark ifølge Løkke kommer til at mangle 90.000 fuldtidsbeskæftigede i 2030?

Om dette har Mette Frederiksen tidligere udtalt:

»Det er selvfølgelig positivt, at nogle vil bidrage til Danmark, men også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antal noget. Især dem fra Nordafrika og Mellemøsten.«

Og dén holdning deler hun altså tilsyneladende med en stor del af danskerne, der ligefrem er klar til økonomiske tab for at lukke for indvandring fra ikkevestlige lande.

Konkret er der i målingen tale om 34,8 procent af danskerne, der er enten 'enige' eller 'meget enige' i udsagnet, at 'Der skal stoppes for indvandring fra ikke-vestlige lande, selv hvis det går ud over dansk økonomi.'

22,5 procent siger, at de 'Hverken er enig eller uenig'. 26,4 procent er 'Uenig,' 12,5 procent er 'Meget uenig,' mens 3,8 procent markerer 'Ved ikke'.

B.T. arbejder på en reaktion på målingen fra Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I dag er dagen, hvor Dansk Folkeparti præsenterer deres nye store udlændingeudspil. Spørgsmålet er, om det kan få lige så stor flyvehøjde som da de i efteråret startede debatten om remigration? Det vender vi, inden Mette Frederiksen gør os opmærksomme på en meget vigtig og overset historie i valgkampen. Vi bliver ved Mette Frederiksen, der i dagens Genstart er klogere end landets økonomer, og så dykker vi ned i det tredje afsnit af Højskolen og de seneste - meget divergerende - meningsmålinger. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.