Fritidsordninger og klubber risikerer at lukke helt, når kommunerne skal spare. Det frygter forældre og pædagoger efter regeringens folkeskoleudspil. BUPL kræver kommunale garantier, men det afviser KL.
Regeringens folkeskolereform lægger op til længere skoledage for samtlige børn, og det kan blive et »nådesstød« til SFOer, fritidshjem og klubber. Det mener Forældrenes Landsforening (FOLA), som er bange for, at de længere skoledage og tilsvarende kortere dage i SFO eller klub vil være lig med dårligere fritidstilbud til børnene.
- Hvis fritidstilbuddet bliver så småt, at det måske bliver et lille produkt med en stor pris, så frygter vi, at forældrene simpelthen vælger det fra, siger FOLAs formand, Lars Klingenberg.
Det koster omkring 18-19.000 kroner om året at have et barn i SFO, og hvis nogle kommuner vælger at nedlægge fritidstilbud som følge af kortere dage og forældres fravalg, vil det få konsekvenser, lyder det.
- Det vil blive meget problematisk, for så står vi i værste fald med nogle meget små børn, som ikke har noget sted at være efter skole, siger Lars Klingenberg.
Hos pædagogernes forbund, BUPL, er formand Henning Pedersen heller ikke tryg på SFOens vegne. Han ser ellers mange fornuftige tiltag i regeringens udspil, men han er bekymret over, at der fortsat er »flere spørgsmål end svar«, når det drejer sig om de kommunale fritidstilbuds fremtid.
- Det er fuldstændig uklart og usikkert, hvad det kan ende med. Vores udgangspunkt er, at det stadig skal være muligt at have et fritidstilbud med pædagogisk indhold, som vi kender det fra SFO og fritidshjem i dag, også selv om åbningstiden bliver kortere.
- Vi har ikke kunnet se nogen som helst garanti for, at kommunerne vil sikre, at der er et tilbud med pædagogisk indhold. Derfor er det klart, at vi gør os alle mulige overvejelser omkring, hvad konsekvensen af det her kan blive, siger Henning Pedersen.
Men BUPL-formanden kan få lov at kigge langt efter garantier om noget som helst fra kommunerne, for de kommer ikke, fastslår KL-formand Erik Nielsen (S).
- Garantier hører ikke politikere til. Det var noget, man indførte og som hører til under Anders Fogh-æraen. Det er ikke noget, der hører til i politik, siger Erik Nielsen.
Han mener, at frygten for forringede eller helt nedlagte fritidstilbud er overdrevet og opfordrer i stedet til, at man har tillid til kommunalpolitikerne om, at de vil arbejde på at sikre de bedst mulige fritidstilbud. Han påpeger, at der også var store bekymringer, da man i sin tid indførte SFOerne.
- Sådan er det meget ofte, når der er noget nyt. Jeg ser det her som en mulighed for at kunne lave en helhedsskole - og ikke en heldagsskole - med aktivitetstimer, lektiehjælp og meget af det, som i dag foregår i SFOen. Derfor kommer det til at komplimentere hinanden rigtig godt, og mange kommuner vil nok have det sådan, at man ikke ønsker sig nøglebørn, som færdes rundt på gader og stræder, siger Erik Nielsen.
Fredag mødes forligspartierne til de første forhandlinger om en ny folkeskolereform, og her vil den konservative børne- og undervisningsordfører, Mai Henriksen, gøre opmærksom på risikoen for SFO-lukninger.
- Hvis SFO-tilbuddet reduceres til eksempelvis to timer hver dag, og kommunerne i fremtiden står over for nogle spareøvelser, så risikerer vi, at tilbuddet bliver skåret helt væk, siger hun.
