Den første meningsmåling efter sommerferien er landet. Vinderne er Socialdemokratiet, og taberne er SF og Liberal Alliance. 

Venstres opbakning i målingen, som kommer fra Voxmeter, er præcis den samme som før ferien. Og det er faktisk ikke spor godt for dem heller. Det vender vi tilbage til.

Vinderen først. Socialdemokratiet går fra den katastrofalt lave opbakning på 18,4 procent i juni måned til 21,3. 

 »Det må være en lettelse for socialdemokraterne, da der var ved at indfinde sig ren panik over meningsmålingerne,« siger B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, som fortsætter: 

»Men den onde udlægning af den fremgang er, at den kommer efter en sommer, hvor både Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har været totalt fraværende.«

Den nærmest larmende tavse politiske sommer gør det også vanskeligt at se, hvad det egentlig er, som vælgerne belønner, forklarer Qvortrup.

»Er der et eller andet ved Socialdemokratiet, som har skabt lidt begejstring, eller skyldes succesen blot, at vælgerne har fået en pause fra Mette Frederiksen?« spørger Qvortrup. 

Til gengæld er det mere tydeligt, hvor Socialdemokratiet har snuppet opbakningen fra. Den er taget fra SF, som omvendt stjal et hav af Socialdemokratiets vælgere henover årets første halvdel. 

»Mange af vælgerne, som forlod SF, er i virkeligheden socialdemokrater, men de er eller var sure på, at deres parti er med i regeringen,« siger Qvortrup, som fortsætter:

»Derfor er det også spændende, hvad der sker, når den næste sæson starter igen, og Mette Frederiksen skal lave politik med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Venstres Troels Lund Poulsen.«

Liberal Alliance får 11,0 procents opbakning og har således tabt 2,1 procentpoint henover sommeren i forhold til Voxmeters sidste måling. På tre måneder er partiet gået fra svimlende 16,0 til 11,0 procents opbakning. 

Det vil sige, at over 31 procent af de nyvundne vælgere er tabt igen. 

Og det har sin forklaring, siger Qvortrup.

»Liberal Alliances succes har været unaturligt stor og præget af en strømning, som ikke var bestandig. Den var præget af en Alex-eufori, hvor vælgerne ville være med på det vindende hold, mere end de gik ind for det politiske,« siger Henrik Qvortrup.

Qvortrup påpeger, at Liberal Alliance-månederne op til sommerferien ramlede ind i en række udfordringer, som skabte problematisk omtale. 

Blandt andet fremstod partileder Alex Vanopslagh 'amatøragtig,' da han kæmpede mod regeringens ønske om kvindelig værnepligt. 

B.T. afslørede for eksempel, at Vanopslagh på et afgørende møde i forhandlingerne havde vanskeligt ved at forstå sit eget forlig. SFs leder, Pia Olsen Dyhr, måtte træde til for at hjælpe. 

Desuden havde Liberal Alliance et skuffende resultat ved valget til Europa-Parlamentet. 

Partiet fik skuffende 7,0 procents opbakning efter en kampagne, hvor partiets kandidat Mads Strange blandt andet blev kritiseret for nogle udmeldinger om, at kvinder var naturligt dårligere disponerede for at spille skak og Scrabble end mænd. 

Alex Vanopslagh forklarede senere, at partiet havde »kommunikeret forkert.«

»Vælgerne flokkedes om en vindersag. Når man så får fornemmelsen af, at det hele ikke er så kult og stor en succes, som det var før, så går det hurtigt den anden vej,« siger Qvortrup. 

Til sidst tager vi Venstre. Partiet er gået fra 9,7 til 9,7. 

Altså ingen som helst steder. 

Og det er faktisk et tilbageslag for moralen.

»Venstre har jo håbet på, at det hele ville gå lidt fremad efter det gode EP-valg. Deres spidskandidat Morten Løkkegaard fremstod kompetent, og han lugtede ikke af det løftebrud, som sendte Venstre i regering med Mette Frederiksen,« siger Qvortrup og fortsætter:

»Men partiet er stadig under ti procents opbakning. Det skyldes, at vælgerne ikke forstår, hvad partiet skal i den nuværende regering og hvorfor man – med alle løftebryderes moder – gjorde Mette Frederiksen til statsminister.«