Igen og igen har Mette Frederiksen tordnet imod de alt, alt for mange kolde hænder i det offentlige. 

Samtidig er antallet af offentligt ansatte akademikere steget med rekordfart, siden hun blev statsminister første gang i 2019. 

Faktisk er der i gennemsnit blevet ansat 192 nye medarbejdere i staten hver måned lige siden. 

Og nu viser en ny analyse fra erhvervsorganisation SMVdanmark, at også antallet af akademikere i kommunerne er vokset eksplosivt.

Selv når man tager højde for den stigende befolkningstilvækst i samme periode, er der samlet set kommet 15,5 procent flere akademikere på den offentlige lønningsliste siden 2019. 

Det skaber blandt andet problemer for Danmarks små og mellemstore virksomheder, lyder det fra  SMVdanmark. 

»Som Mette Frederiksen selv siger, er arbejdskraft vores mest værdifulde valuta i dag. Derfor er det et problem, at så mange nu arbejder i det offentlige, når mange private virksomheder står og mangler kvalificeret arbejdskraft,« siger Pernille Birch, der er økonom i SMVdanmark og har udarbejdet analysen. 

Selvom der er blevet brugt markant flere penge på akademikere i både staten og kommuner, er det ifølge Pernille Birch svært at pege på, hvordan den offentlige sektor er blevet forbedret markant de seneste 10 år. 

»Det havde været noget andet, hvis det nu i takt med den her udvikling var blevet meget nemmere at drive virksomhed i Danmark, og at sagsbehandlingstiderne var blevet kortere. Men når vi taler med medlemmerne, oplever vi, at der faktisk er sket det modsatte,« siger Pernille Birch.

Birch understreger, at det ikke er fordi, man i SMVdanmark mener, at de ekstra offentligt ansatte ikke foretager sig noget, eller at deres arbejde i den offentlige sektor er direkte unyttigt.

»Men den offentlige sektor er i forvejen meget stor. Det er ikke én ekstra ansat her og der, der vælter læsset. Men arbejdskraft bliver en stadig mere begrænset ressource. Før man i det offentlige ansætter en ekstra ny akademiker, skulle man måske overveje, om det på et samfundsmæssigt plan er det rigtige,« siger hun. 

Hos regeringspartiet Venstre håber man på, at regeringens store såkaldte »frisættelsesdagsorden« i hvert fald på lidt længere sigt kan være med til at nedbringe antallet af offentligt ansatte akademikere, forklarer politisk ordfører Torsten Schack. 

Han har dog ikke noget konkret mål for, hvor meget antallet af offentligt ansatte akademikere skal ned eller hvor mange, regeringen vurderer, der kan undværes, når det store frigørelsesprojekt er rullet ud. 

»Det har vi ikke et konkret tal på som sådan. Det afhænger rigtig meget af, hvordan vi konkret får det landet. Det vigtige er, at hvis man er frisør, så kommer der færre regler og mindre bureaukrati. Det er også en måde at få gjort op med den her akademisering at den offentlige sektor,« siger Torsten Schack. 

I regeringsgrundlaget blev SVM-regeringen enige om, at det offentlige forbrug skulle stige med 0,65 procent om året. Socialdemokratiet gik til valg på en vækst i det offentlige forbrug på 0,75 procent. Venstre på en vækst på omkring 0,50 procent.

Venstre gik til valg på et langt lavere offentlig forbrug end det, SVM-regeringen nu kører med, men det er ikke noget problem, lyder det nu fra politisk ordfører Torsten Schack. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Venstre gik til valg på et langt lavere offentlig forbrug end det, SVM-regeringen nu kører med, men det er ikke noget problem, lyder det nu fra politisk ordfører Torsten Schack. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alligevel kommer det offentlige forbrug i år til at stige med 2,1 procent. Det svarer ifølge tal fra Finansministeriet til en stigning på i alt 13 milliarder kroner.

Torsten Schack, tror du, danskerne lige nu oplever, at kvaliteten af den offentlige sektor er blevet bedre af, at man eksempelvis har ansat 192 ekstra djøf'ere hver måned i centraladministrationen de seneste år? 

»Jamen, det vil jeg da håbe, at der er nogen, der oplever. Men jeg er da enig med SMVdanmark her i, at der ses en tendens til, at der sker den her akademisering af den offentlige sektor, og at man har ansat flere, fordi mængden af regler og dermed administration er steget.«

Hvad vil I så gøre ved det? 

»Det skal ikke lyde som en undskyldning, men der kommer i de her år mange nye krav fra EU, der skal implementeres. Bare se på GDPR. Når det er sagt, har vi selvfølgelig et stort politisk ansvar for ikke at lave for meget og for bøvlet lovgivning.« 

I Venstre har I jo i mange år haft et skattestop for, at det offentlige forbrug ikke skulle løbe løbsk. Hvorfor ikke sætte proppen i for den her stigning i akademikeransættelser for skatteborgernes penge? 

»Jamen, det ved jeg ikke, men altså, vi er grundlæggende meget optagede af at bruge skatteborgernes penge ordentligt, så vi vil blive ved med at kigge kritisk på, om vi bruger borgernes penge fornuftigt.« 

Den nye undersøgelse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration samlet set er steget med i alt 20.000 medarbejdere eller 65 procent fra 2012 til 2022. 

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen herunder eller hvor du plejer at lytte til podcast: