Forsvarsekspert advarer: Trump kan have fået mere, end danskerne tror

Den historiske grønlandsaftale er på trapperne. Mange mener, at Donald Trump har forhandlet sig til nærmest ingenting.

Men ifølge en af de fremmeste kendere af det danske forsvar, så bør danskerne indstille sig på, at aftalen kan indeholde nogle væsentlige indrømmelser til USA. 

»Mange håner Trump. Men jeg er sikker på, at der kommer til at være nogle ændringer i aftalen, der gør, at han kan sige, at han nu har fået det, som han vil have det,« siger Peter Ernstved Rasmussen til B.T.

For eksempel har Ernstved hæftet sig ved, at Trump påstår, at han har fået vetoret over, hvilke lande, der kan få ejerskab over kritisk infrastruktur i Grønland:

»Jeg tvivler på, at han ligefrem har fået veto. Men det handler om, at man fra amerikansk side ikke ønsker at lave investeringer, hvis man ikke har nogen garanti for, at man kan beholde dem,« siger han og fortsætter:

»I den nuværende aftale gælder det, at hvis Nato bryder sammen, eller hvis USA trækker sig ud af Nato, hvilket intet dog tyder på, så vil der slet ikke være nogen aftale.«

Her har også Marc Jacobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier og faglig leder for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet hæftet sig ved, at dette lader til at være ændret i den nye aftale, som står til at gælde for evigt.

Så handler hele grønlandskrisen bare om et USA, der gerne vil rage mineraler og andet til sig?

Ikke helt.

Ernstved, Kina har i lang tid forsøgt at investere i Grønland. I 2018 var det lige ved at lykkes med et lufthavnsprojekt. Giver det ikke mening, at USA på grund af den slags ønsker mere kontrol?

»Jo. Den del er reel nok. Dér er helt klart en sikkerhedsrisiko. Dengang var det Lars Løkke Rasmussen, der nok blev prikket på skulderen af amerikanerne og bedt om at sætte en stopper for det,« siger Ernstved.

Til gengæld er det ganske langt fra sandheden, når Donald Trump gentagne gange undervejs i grønlandskrisen har påstået, at der er en direkte militær trussel fra Kina og Rusland mod Grønland. 

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen har der slet ikke været »kinaskibe over det hele«, som den amerikanske præsident sagde i januar i år:

»Det er løgn og bedrag. Der er umiddelbart ingen militær trussel mod Grønland. Det har været et skalkeskjul fordi, USA gerne selv vil ind og lave forretninger i Grønland.«

Samme vurdering har den sikkerhedspolitiske analytiker Jacob Kaarsbo givet til Berlingske.

Men hvordan skal man så forstå ønsket om en ny aftale? Er det fordi, USA bare gerne vil berige sig selv eller er det for at dæmme op for en reel sikkerhedstrussel?

»Det er dobbeltsidet. Der er en reel sikkerhedspolitisk risiko ved at andre lande kan gå ind og lave investeringer. Men i og med at USA kan lukke nogen ude, så bliver andre lukket ind og kan dermed udvinde mineraler og bygge datacentre osv.«