Med det nye forlig får forsvaret færre penge til oversøiske missioner i eksempelvis Afghanistan. Forsvaret er blevet fremtidssikret, mener forsvarsminister Nick Hækkerup.
- Danmark får et forsvar, som bliver bedt om at gøre mange af de samme ting som i dag - blot for færre penge.
Det siger professor Mikkel Vedby Rasmussen, Center for Militære Studier på Københavns Universitet, om fredagens forsvarsforlig, der betyder besparelser i forsvaret for samlet 2,7 milliarder kroner årligt. Besparelser, der vil få konsekvenser for oversøiske missioner.
- Hovedessensen i dette forlig er, at vil vi skalere tilbage. Nu vil vi gøre revisorerne glade - men ikke nødvendigvis strategerne og udenrigspolitikerne. Besparelserne betyder, at forsvaret ikke kan forventes at have store missioner i gang i både Libyen, Afghanistan og ud for Afrikas Horn, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen til Berlingske Nyhedsbureau.
Pengene til forliget, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, skal findes ved at skære antallet af værnepligtige fra 5.000 til 4.200 årligt, ved at lukke én eller flere kaserner og især ved at strømline forsvarets struktur. Sidstnævnte skærer dybest i budgettet, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.
- De »rigtige« penge i dette forlig hentes ikke på kaserner og værnepligt. Det er mest af alt noget, politikerne har interesseret sig for i medierne. Dér, hvor forliget for alvor gør en forskel, er på effektiviseringer, som dybest set handler om at skære fedt væk i forsvaret, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen til Berlingske Nyhedsbureau.
Han mener desuden, at forliget »vil blive meget konkret for de ansatte i forsvaret«. Ifølge aftaleteksten skal flere officerer rekrutteres fra civile, akademiske uddannelser, så forsvarets struktur både får en linje ved fronten og en ved skrivebordene. En struktur, som forsvaret tidligere er gået væk fra.
- Det vil forandre den måde, som officerer bliver uddannet på, og det vil forandre de arbejdsforhold, som ansatte i forsvaret har. Officerer skal ikke længere være tjenestemænd, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup (S) er det danske forsvar langt om længe blevet fremtidssikret med en mere spinkel økonomisk ramme.
- Vi har nået det, der var de centrale punkter, et fremtidssikret dansk forsvar med en reduceret økonomisk ramme, siger han.
I den borgerlige opposition glæder man sig især over, at det lykkedes at bevare værnepligten, som ifølge aftalen er fredet frem til 2020.
- Venstre vil fastholde værnepligten, da den er udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk forsvarspolitik. Det er vigtigt, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund, og det sikrer vi netop gennem værnepligten, siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.
Den stik modsatte holdning har man i Hærens Korporal- og Konstabelforening (HKKF), hvor formand Flemming Vinther betegner værnepligten som forældet og unødvendig.
- Det er ærgerligt og tåbeligt, at de mange penge, som kunne spares her, nu skal findes på områder, hvor det gør ondt at fjerne dem, siger HKKF-formanden.
