Forsvaret konstaterer i en ny redegørelse, at man har givet forkerte oplysninger vedrørende episoden i Borris i september 2025. 

»Jeg kan konstatere, at der er gengivet forkerte oplysninger om skudafgivningen ved Borris. Det oprindelige tidspunkt i forklaringen var 20.20, men nu er vi kommet frem til at det er sket i tidsrummet mellem 20.06 og 20.08,« siger chef for hærkommandoen, Peter Boysen, på pressemødet torsdag aften ifølge TV 2. 

Han står fast ved, at der blev observeret droner over Borris-lejren både 24., 25. og 28. september. 

28. september opdager vagterne i området ad flere omgange droner, og der bliver i alt affyret 43 skud, forklarer chefen for hærkommandoen. 

I den forbindelse bekræfter Peter Boysen, at der er blevet skudt samtidig med, at et passagerfly var i området. 

»Det er selvfølgelig dybt beklageligt. Den tager jeg på mig,« siger chefen for Hærkommandoen, generalmajor Peter Harling Boysen ifølge Ritzau.

Han understreger, at der ikke har været risiko for at ramme det civile passagerfly.

Opdateres ...