Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det hele begyndte med en telefonsamtale.

Natten til mandag den 7. oktober diskuterede den amerikanske præsident, Donald Trump, og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, situation i Syrien, og resultatet blev, at amerikaneren besluttede at trække sine tropper væk.

Og hvad har resultatet så været af den beslutning?

Det er det, du har set billeder af og hørt om den seneste uge: Eksplosioner, likvideringer på åben gade, adskillige civile tab og tusindvis af kurdere på flugt.

A Turkish-backed Syrian fighter grimaces as he fires his rifle on enemy positions, in Syria's northeastern town of Ras al-Ain in the Hasakeh province along the Turkish border as Turkey and its allies continue their assault on Kurdish-held border towns in northeastern Syria. - Ras al-Ain, is the main remaining flashpoint along the border where Kurdish-led SDF have been putting up stiff resistance against Turkish air strikes and shelling for almost a week. (Photo by Nazeer Al-khatib / AFP)
A Turkish-backed Syrian fighter grimaces as he fires his rifle on enemy positions, in Syria's northeastern town of Ras al-Ain in the Hasakeh province along the Turkish border as Turkey and its allies continue their assault on Kurdish-held border towns in northeastern Syria. - Ras al-Ain, is the main remaining flashpoint along the border where Kurdish-led SDF have been putting up stiff resistance against Turkish air strikes and shelling for almost a week. (Photo by Nazeer Al-khatib / AFP) Foto: NAZEER AL-KHATIB
Vis mere

Men hvad er op og ned i den frygtelige situation i Syrien, og hvorfor har Tyrkiet overhovedet en interesse i sådan et voldsomt militært angreb, når hele verden fordømmer det?

Og hvor kommer Danmark ind i billedet?

Alt det forsøger B.T. - med hjælp fra en ekspert - at give dig et overblik over her.

For at forstå hele situationen skal vi tilbage til 2014.

Krigen i Syrien har på det tidspunkt været i gang i tre år, men her melder en helt speciel aktør sig ind i konflikten, og den skal vise sig at sprede rædsler i både Syrien og Europa.

Islamisk Stat.

Terrorbevægelsen havde til i Irak og Syrien, og i slutningen af 2017 formår de irakiske styrker at bekæmpe Islamisk Stat i deres land.

Halvandet år efter - i foråret 2019 - er det kurderne i det nordlige Syrien, der gør en ende på Islamisk Stat i deres land, og det er især med hjælp fra USA.

Amerikanerne sønderbomber IS fra luften, mens kurderne tager krigen på jorden, og her oplever de et tab på omkring 11.000 soldater.

Og det er så her, at den seneste uges konflikt og krig kommer ind i billedet.

USA har nemlig indtil for nylig opretholdt freden mellem de to ærkefjender, Tyrkiet og kurderne, ved at patruljere ved grænsen mellem det nordøstlige Syrien, der er kurdisk, og Tyrkiet.

Grafik af konflikten
Grafik af konflikten
Vis mere

Men så var det altså, at Donald Trump sidste mandag besluttede sig for at trække soldaterne, og hvorfor så det?

»Trump skal indfri sit valgløfte om, at det er 'America First'. Som han også skrev på Twitter: 'Nu er det tid for os at komme ud af disse latterlige, endeløse krige',« fortæller journalist og forfatter Deniz Serinci, der har skrevet flere bøger om både Islamisk Stat, Tyrkiet og kurderne.

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, tog hurtigt bestik af situationen, og onsdag begyndte eksplosionerne så at lyde ved den syriske grænseby Ras al-Ain.

Angrebet var sat ind, og det er der to centrale grunde til, hvis man spørger Deniz Serinci.

1) Tyrkiet har siden 2011 taget imod 3,6 millioner syriske flygtninge, og der er i landet kommer en større og større modvilje mod dem.

De bliver beskyldt for at slide på infrastrukturen og økonomien, ligesom der også er beskyldninger om, at de syriske flygtninge udøver grov kriminalitet mod tyrkere. Derfor er der et pres for, at de skal sendes hjem.

2) I Tyrkiet har man siden 1984 været i krig med det forbudte kurdiske parti PKK, der kæmper for selvstyre i Tyrkiet, og som desuden står på både USA's og EU's terrorliste.

Problemet er så, at de kurdiske styrker i Syrien er organiseret i den militære gruppe YPG, og den betragter tyrkerne som en søsterorganisation til fjenden PKK. Mange tyrkere, der eksempelvis har mistet børn og familiemedlemmer i krigen mod PKK, er derfor nervøse for, at fjenden får et land lige syd for krigen, hvorfra de kan angribe.

Og nu er det, at Danmark og EU kommer ind i billedet.

I det nordøstlige Syrien, der er altså er domineret af kurdere, sidder der tusindvis af Islamisk Stat-fanger i forskellige fængsler.

TOPSHOT - Syrian Arab civilians flash the victory sign as Turkish armoured personnel carriers and US-made M60 taks gather in the village of Qirata on the outskirts of the northern Syrian city of Manbij near the Turkish border, on October 14, 2019. - Turkey wants to create a roughly 30-kilometre (20-mile) buffer zone along its border to keep Kurdish forces at bay and also to send back some of the 3.6 million Syrian refugees it hosts. (Photo by Aaref WATAD / AFP)
TOPSHOT - Syrian Arab civilians flash the victory sign as Turkish armoured personnel carriers and US-made M60 taks gather in the village of Qirata on the outskirts of the northern Syrian city of Manbij near the Turkish border, on October 14, 2019. - Turkey wants to create a roughly 30-kilometre (20-mile) buffer zone along its border to keep Kurdish forces at bay and also to send back some of the 3.6 million Syrian refugees it hosts. (Photo by Aaref WATAD / AFP) Foto: AAREF WATAD
Vis mere

De er bevogtet af kurdere, men hvad hvis de kurdere nu skal ud og kæmpe med tyrkerne?

Ja, så frygter man, at Islamisk Stat-fangerne kan flygte fra fængslerne og oprette terrorceller, der potentielt kan resultere i dødelige angreb i Europa.

»Angrebene i Paris i 2015 blev efter sigende planlagt fra Syrien, så det kan ende med angreb i Europa, hvis de flygter til et afsides sted,« siger Deniz Serinci.

Derfor - og fordi kurderne har været med til at bekæmpe den europæiske fjende Islamisk Stat - har europæisk statsleder efter europæisk statsleder fordømt Tyrkiets ageren den seneste uge, og det har også allerede resulteret i et aftale i EU om ikke at give tilladelser til våbeneksport til Tyrkiet.

Senest måtte Donald Trump natten til tirsdag også bukke under for presset og meddele, at han vil sanktionere Tyrkiet og er parat til »at ødelægge landets økonomi«.

Men ifølge Deniz Serinci kan krigen vare »længe endnu«, og i værste fald kan krigen få endnu en aktør.

De kurdiske tropper måtte nemlig mandag falde på knæ for den syriske diktator, Bashar al-Assad, for at bede om hans støtte, og Assad er støttet af et særligt diskuteret land: Rusland.

»Det værste scenarie er, at Rusland melder sig ind for at støtte Syrien, og at der så kommer sammenstød mellem den russiske og tyrkiske hær. Det er det værst tænkelige scenarie, men jeg tror ikke, at det sker,« afslutter eksperten.

Andre læser også