Sent mandag aften blev EU´s stats- og regeringschefer enige om den såkaldte finanspagt, der skal være med til at dæmme op for EU-landenes massive gældsproblemer og sikre mere tillid til landenes håndtering af gælden.

25 ud af EU´s 27 medlemslande har på forhånd tilkendegivet, at de vil tilslutte sig finanspagten. Storbritannien meldte hurtigt ud, at det ikke vil være med, og mandag kom samme udmelding fra Tjekkiet. Tjekkiet har dog sagt, at det muligvis vil tilslutte sig på længere sigt.

Bt.dk giver dig her et overblik over, hvad finanspagten indeholder, og hvad det betyder for Danmark.

SKAL DANMARK GÅ MED I FINANSPAGTEN? HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Den vigtigste opgave
Finanspagtens vigtigste opgave er at sikre, at landenes enorme budgetunderskud bliver mindsket betragteligt. Derfor indeholder finanspagten flere skrappe krav til landenes samlede underskud, og holdningen fra statslederne er, at denne gang skal kravene opfyldes. Ellers vanker der bøder.

Her kommer udvalgte punkter fra finanspagten:


Fokus på forskellen

- Det strukturelle budgetunderskud i landene må ikke overstige 0,5 procent af BNP. På mere mundret dansk betyder et strukturelt underskud i dette tilfælde landenes forventede over- eller underskud, når man beregner et lands indtægter og udgifter i gennemsnit.

Ved at bruge et strukturelt underskud fremfor det reelle underskud er det muligt at fraregne ekstraordinære udgifter, f.eks. følger af finanskrisen. Hvis du skulle sammenligne det med din privatøkonomi, vil det betyde forskellen mellem dine indtægter og udgifter i en gennemsnitlig måned. Det betyder, at det er muligt at se, om der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter hos landene.

I Danmark forventes det, at det strukturelle underskud bliver på 3,2 pct. i 2012 og 1,4 i 2013. Til sammenligning forventes det irske underskud at være på 8,0 pct. i 2012 og 8,1 i 2013.

Det reelle underskud
- Landene skal følge stabilitets- og vækstpagtens krav om, at budgetunderskuddet maksimalt må være tre procent af BNP.  Her er vi så ude i, at man bruger det reelle underskud - også medregnet ekstraordinære udgifter, der f.eks. er i tiden til et øget antal arbejdsløse.

Her forventes det, at Danmark rammer 4,5 pct. i 2012 og 2,1 i 2013.

- Statsgælden i landene må ikke være på mere end 60 procent af BNP.
Her har Danmark i øjeblikket har en statsgæld på lige under 30 pct af BNP - et udtryk for et lands samlede produktion). I 2012 ventes det, at gælden vil runde 500 mia kr.

- Budgetreglen skal skrives ind i landenes nationale lovgivninger. Det skyldes et ønske om at sikre en større forpligtelse for landene til at overholde reglerne.

Strid over bøde-risiko

- Overholdes reglerne ikke, kan landet blive pålagt at betale en bøde på op mod 0,1 procent af BNP. Her kommer vi ind i et rigtig stridspunkt i forhandlingerne. Mange lande ser bødereglerne som et stort indgreb i et lands selvstændighed. Men Tysklands kansler Angela Merkel stod fast på sit krav, at der automatisk bliver udskrevet en bøde, hvis man ikke overholder budgetreglerne. Og EU´s mor fik sin vilje.

Tilslutter Danmark sig finanspagten, og kan vi ikke overholde budgetreglerne, betyder det en bøde i størrelsesordenen 1,7 mia kr.

- Aftalen kan træde i kraft, når 12 eurolande har ratificeret den. Godkendelsen ventes at være en formsag og vil ske på EU-topmødet 1-2 marts.

Det er stadig usikkert, om Danmark tiltræder finanspagten. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har udtalt, at hun er tilhænger af pagten, og hun har opbakning i Folketinget fra De Radikale, Venstre, SF og De Konservative. Problemet for Thorning er, at jurister i Justitsministeriet har svært ved at finde frem til, om finanspagten juridisk strider mod det danske euro-forbehold. Før det vides, kan vi officielt ikke tilslutte os finanspagten.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har på forhånd sagt, at de ønsker en folkeafstemning om finanspagten, hvilket er blevet afvist af regeringen.

Skal Danmark gå med i Finanspagten? Hvad mener du? Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. onsdag.