Bt.dk hjælper dig med at forstå den politiske debat.

Det ene øjeblik diskuterer politikerne efterløn, og det næste øjeblik er grænsekontrollen i fokus. 
Det kan være svært at finde hoved og hale i debatten, når den raser. Derfor har bt.dk spurgt TV2's politiske kommentator Henrik Qvortrup om, hvorfor 2020-forhandlinger, De Radikale, grænsekontrol, kritik af Helle Thorning-Schmidt (S), samt folketingsvalg fylder så meget i mediebilledet.

Fokus på V og K med De Radikale
Forhandlingerne mellem regeringen, de Radikale og Dansk Folkeparti handler om at få en aftale om efterlønnen og tilbagetrækningsreformen, så der kan findes 47 milliarder kroner til statskassen.
 - Regeringen prøver at få trukket De Radikale ud af rød blok og med i en aftale med blå blok. Det er vigtigt, hvis man kan få mejslet i sten, at der er uenighed i den røde lejr, siger Henrik Qvortrup.
 
Derfor er De Radikales i rampelyset
Der er samtidig kommet stor fokus på De Radikales forhandlinger med regeringen og Dansk Folkeparti, fordi spillereglerne for blokpolitikken er ved at blive ændret, fortæller Henrik Qvortrup.
- I Fogh-æraen forhandlede man ud fra blokpolitik, men det er ved at blive afløst af de 90-mandaters logik, så det blot handler om skaffe 90 mandater. Desuden kan regeringen jo godt få en aftale i stand om økonomien med Dansk Folkeparti, men det handler om, at regeringen ønsker at splitte den røde lejr, siger han.

LÆS OGSÅ

Den vurdering deler blandt andet B.T.'s politiske kommentator Helle Ib.
- Partiet er trådt ud af skyggen og er trådt mere i karakter. De har fulgt deres egne målsætninger helt op ved at forhandle med den blå blok, siger hun.

Hvor kom grænsekontrollen fra?
Midt i de økonomiske forhandlinger er kravet om mere grænsekontrol pludselig bragt på banen. Forslaget handler groft sagt for Dansk Folkeparti om at sikre, at der ikke ryger tyvekoster ud af landet, og at de forkerte mennesker ikke kommer hertil, forklarer Henrik Qvortrup.

LÆS MERE
Ifølge Helle Ib handler det for Dansk Folkeparti om at flytte fokus
- DF har en interesse i at deres mærkesager eks. grænsekontrollen kommer til at fylde  meget i mediebilledet, så der kommer mindre spotlight på, at de faktisk løber fra deres løfte om efterlønnen, siger Helle Ib.

Derfor er der S-kritik af Thorning
Flere tidligere socialdemokratiske ministre og S-borgmestre har kritiseret Helle Thorning for at være skyld i De Radikales enegang ved at være for arrogant. 

Socialdemokraterne og SF havde ikke regnet med, at De Radikale ville gøre modstand, forklarer Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ

Om det supplerer Helle Ib:
- Kritik fra tidligere S-ministrer kommer som regel, når socialdemokraterne er - om ikke i krise - så i hvert fald under pres. Så kommer tidligere ministre og borgmestre på banen og giver gode råd til, hvordan den S-formanden skal opfører sig. Det er der lang tradition for hos Socialdemokraterne.

Derfor snakkes der valg
Der skal være afholdt valg inden november i år, og statsminister Lars Løkke tager i øjeblikket bestik af, hvordan vælgerne tager imod ændringerne, før han beslutter sig for at trykke på valgknappen, fortæller Helle Ib.
- Det har selvfølgelig altid interesse, hvornår det skal afgøres, men valget er oppe at vende, for hvis Lars Løkke oplever, at aftalen med De Radikale giver momentum, udskriver han måske valg, siger Henrik Qvortrup.