Den tidligere minister og Venstre-profil Søren Pind har ikke meget tilovers for det forslag om tidligere pension, som har optaget Christiansborg-politikerne det seneste døgn.

Selvom Søren Pind har forladt politik, lufter han gerne sin holdning til forslaget. Og på Twitter kunne meldingen om, hvad han mener om det, ikke være mere klar.

‘Er folk blevet vanvittige?'

'Højere automatisk pension fordi man ryger og drikker mere end gennemsnittet og ikke kan leve op til kravene for at få førtidspension,?’ skriver han.

Søren Pind, tidligere minister. Arkivfoto
Søren Pind, tidligere minister. Arkivfoto Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Det harmdirrende opslag på det sociale medie sker efter, at Socialdemokratiet i sidste uge kom med et udspil til differentieret pensionsalder.

Partiet vil indføre tidligere pension, som borgerne skal have ret til, hvis de lever op til nogle bestemte kriterier.

Det gælder uanset om de er nedslidte eller ej.

Udspillet retter sig primært mod dem, der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet og derfor kan komme til at arbejde rigtigt mange år.

Således skal man kunne gå tidligere på pension, hvis man har arbejdet i over 40 år, lyder forslaget.

Indtil tirsdag var der ikke stor politisk opbakning til forslaget, men da DF-formand Kristian Thulesen Dahl pludselig støttede forslaget, blev situationen en anden.

»Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er en god idé med en differentieret pensionsalder, der sikrer, at de, der arbejder og bliver nedslidt, kan få en værdig afgang fra arbejdsmarkedet,« sagde han tirsdag.

På Twitter går flere i rette med Søren Pinds oplsag.

Eksempelvis skælder fødevareordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, ud på hans tidligere politiske modstander.

‘Decideret uværdig kommentar fra det borgerlige Danmark til de mennesker, som knokler med de hårde jobs Lars Løkke, please fortæl, du synes, det her er langt over stregen, skriver han.

På Twitter uddyber Søren Pind sin holdning til forslaget om tidligere pension.

‘Jeg støtter jo, at nedslidte får pension! Men velfærdssamfundet bryder sammen, hvis vi forventer at de unge skal betale for folk, der ikke er nedslidte i en tid med stadig længere levealder. Den går ikke.’