Forskning viser, at embedsmænd får øget magt. Coronakrisen giver en ekstrem udgave af udviklingen.

Ministerier, styrelser og organisationer overtager i stigende grad magten til at udstede regler, mens Folketinget er sat under pres.

Sådan lyder en af konklusionerne på et nyt forskningsprojekt, skriver Berlingske.

Projektet er udarbejdet af fire førende danske eksperter i forvaltning og forfatningsret.

- Folketinget er på lange stræk sat fra bestilling. Magten siver fra de folkevalgte, og det er et alvorligt demokratisk problem, må vi som udgangspunkt sige, siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

I projektet vurderes det, at flere og flere bemyndigelser overgår til myndighederne.

Det giver embedsmænd mulighed for på bestemte områder via bekendtgørelser at regulere og udforme regler.

De fire eksperter har set på udviklingen fra 1990 til 2018, og der er et klart mønster, skriver Berlingske.

Der er i perioden ifølge avisen kommet omkring 200 flere love, hvilket svarer til en stigning på 21 procent.

Imens er antallet af gældende bekendtgørelser vokset med flere end 2000. Det er en stigning på 55 procent.

Projektet har set på udviklingen generelt, men det rammer også midt i en bredere diskussion om hastelovgivning under coronakrisen.

Her har flere stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det danske parlament i praksis har mulighed for at se regeringen efter i sømmene, mens der bliver truffet vidtgående beslutninger.

- Vi ser lige nu en ekstrem udgave af den udvikling, vi beskriver. Alle de indgreb, som er lavet indtil nu under den aktuelle krisesituation, er baseret på to ting: Nemlig at regeringen får nogle bemyndigelser, som er meget, meget vidtgående, og at man først efterfølgende får dem ratificeret af partierne for eksempel i kredsen af partiledere, siger Jørgen Grønnegård Christensen til Berlingske.

Projektet udkommer denne uge som bog med titlen "Når embedsmænd lovgiver".

Også professor Jørgen Albæk Jensen, professor Peter Bjerre Mortensen og professor Helene Helboe Pedersen har bidraget til bogen.

/ritzau/