Det har en målbar effekt på asyltilstrømningen, når politikerne i rige lande som Danmark skruer på håndtag omkring asylprocessen, siger forskningsdirektør.

Trods megen modvind bliver regeringens integrationsydelse til flygtninge efter alt at dømme vedtaget i Folketinget onsdag eftermiddag med stemmer fra de borgerlige støttepartier.

Op til onsdagens tredjebehandling har det ikke skortet på kritik i høringssvar fra organisationer, i meldinger fra politiske modstandere og i kommentarer fra en lang række samfundsdebattører. Integrationsydelsen vil betyde flere børn i fattigdom, vil forhindre en god integration, og vil afføde øget radikalisering, har det blandt andet lydt.

Fælles for flere af de kritiske røster er også, at de stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er realistisk at tro på den effekt, som integrationsminister Inger Støjberg (V) kalkulerede med, da hun præsenterede regeringens »straksindgreb« få dage efter sin ministerudnævnelse: »... så det bliver mindre attraktivt at søge til Danmark«.

Skal man tro på forskningen, så er der imidlertid dokumentation for, at de værktøjer, som politikerne kan skrue på herhjemme, har en målbar effekt på tilstrømningen af flygtninge.

Det fastslår forskningsdirektør Torben Tranæs fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der behandlede emnet i en kronik i Børsen tirsdag.

»Forholdene omkring asylprocessen spiller generelt en rolle. Det at gøre det sværere at opnå asyl, som hvordan landet definerer en asylansøger og hvor snævert konventionerne tolkes, og det at have lange sagsbehandlingstider. Altså forhold, som gør det besværligt, er virksomme håndtag, politikerne kan skrue på. De kan så have andre indvendinger mod sig,« påpeger han.

Spørgsmål: Men de kan have en effekt på antallet af asylansøgere?

»Der er ingen tvivl om, at det mest effektive ville være at stoppe al krig og fattigdom, men det er lidt sværere for det danske folketing. Men nogle af de håndtag, de har til rådighed, har en effekt. Det viser de historiske erfaringer og analyser,« siger Torben Tranæs og fortsætter:

»Det er naturligvis spørgsmålet, hvor virksomme de greb er i denne specielle situation, hvor vi har mange krigsflygtninge fra Syrien, men der er også mange andre flygtninge end dem fra Syrien.«

Torben Tranæs henviser blandt andet til international forskning, publiceret i The Economic Journal i 2009, der undersøgte og analyserede årsagerne til et kraftigt fald i flygtningestrømmen mod den vestlige verden fra årtusindskiftet til midten af 00erne.

Her var konklusionerne, at knap halvdelen af faldet skyldtes forbedrede forhold i flygtningenes hjemlande som eksempelvis øget velstand og sikring af rettigheder. Cirka en tredjedel af faldet blev derimod forklaret af de stramninger, der blev foretaget af politikerne i de vestlige modtagerlande - både ved at gøre det sværere for flygtningene at nå frem og ved at skærpe kriterierne for at få asyl.

Helt overordnet er det den generelle levestandard, der spiller mest ind, forklarer Torben Tranæs.

»BNP per capita (bruttonationalproduktet målt per indbygger, red.) er en meget stærk forklaringskraft på, hvor flygtninge søger hen, antageligt fordi det sender et signal om, hvilken levestandard man kan forvente.«

Spørgsmål: Hvad med udsigten til familiesammenføringer, for mange flygter jo alene for så at hente familien op bagefter?

»Der er masser af navnlig kvalitative undersøgelser, der entydigt peger på, at muligheden for familiesammenføring er vigtig. Det er oftest familier, der flygter, så derfor er det afgørende,« siger han og tilføjer, at der imidlertid ikke findes statistisk forskning, der kan måle effekten af den faktor alene.

»Det er der heller ikke, hvis vi taler om eksempelvis ydelsesniveau, men det er til gengæld en del af den generelle levestandard.«

For USA ville den vigtigste information for flygtninge sandsynligvis være lønniveauet for flygtninge, men da flygtninges beskæftigelse generelt er så lav i Danmark, er ydelsesniveauet altafgørende for at give et indtryk af den potentielle levestandard, vurderer forskningsdirektøren.

»For et land som Danmark, hvor relativt få flygtninge er i arbejde selv efter mange år i landet, må man med udgangspunkt i forskningen forvente, at det sociale sikkerhedsnet spiller en vis rolle for, hvilken levefod man som flygtning forventer,« siger han og fortsætter:

»Flygtningene behøver ikke kende de nøjagtige sociale ydelser i de forskellige lande, men blot have en idé om, hvordan flygtninge generelt klarer sig økonomisk i de forskellige lande.«

I forsvaret for den kommende integrationsydelse har regeringen også henvist til, at den vil være et klart incitament for netop at få flere flygtninge i beskæftigelse.

Og det udgør et potentielt dilemma, lyder det fra Torben Tranæs - for sker det, omend på længere sigt, kan det gøre Danmark mere attraktivt for flygtninge:

»Jo flere flygtninge der kommer i arbejde, og jo bedre det lykkes med integrationen, jo højere vil flygtningenes levestandard være. Og jo mere tiltrækkende vil Danmark være. Der er intet, der tyder på, at det falder i hak med integrationen lige med det samme, men på den lange bane vil det være sådan,« siger han.