Man kan tage pas fra IS-støtter uden om domstole, men det rejser problemer for retssikkerheden, siger forsker.

Det rejser flere problemstillinger om retssikkerheden, at regeringen administrativt vil tage passet fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab.

Det vurderer Eva Ersbøll, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder.

- I dag har vi glimrende regler, der gør, at man kun kan få frataget sit statsborgerskab, efter at man har været ved en domstol, der har siddet med alle oplysningerne, og man selv har haft mulighed for at forklare sig.

- Det er sådan en ordning, der anbefales af blandt andet Europarådet.

- Hvis man gør det administrativt og på afstand, vil den proces blive meget sværere.

- Ifølge vores konventionsforpligtelser kan vi kun frakende danske statsborgere deres statsborgerskab, hvis de har handlet på en måde, der er til alvorlig skade for staten, siger Eva Ersbøll, der tager forbehold for, at hun ikke har set det konkrete forslag.

Regeringen har mandag varslet, at den vil hastebehandle en lov, så man kan frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab uden om domstolene.

Det er rettet mod personer, der er rejst ind i Syrien for at kæmpe sammen med Islamisk Stat.

Ifølge Eva Ersbøll vil Danmark med loven kunne komme i karambolage med internationale konventioner og EU-retten. Den siger, at der skal være mulighed for at prøve sin sag.

- Et lovindgreb kræver som minimum, at man opstiller nogle garantier, der gør, at de her mennesker stadig har en effektiv adgang til at få prøvet deres sag, så frakendelsen ikke sker vilkårligt, siger hun.

Samtidig skal der være proportionalitet. Det vil sige et rimeligt forhold mellem forbrydelsen og det, som en frakendelse af statsborgerskab vil betyde for den enkelte.

- Der befinder sig givetvis folk i området, som har begået meget alvorlige forbrydelser, som vil give meget lange fængselsstraffe og frakendelse af statsborgerskabet.

- Men måske er der nogle, der er kommet derned i selskab med andre - måske er de blevet voksne undervejs - og ikke har deltaget i aktiviteter, man normalt ville frakende statsborgerskabet for, siger Eva Ersbøll.

/ritzau/