De igangværende regeringsforhandlinger, som har fundet sted efter folketingsvalget sidste år, har nu slået rekord.

Der er fra valgdagen 24. marts til i dag, onsdag 6. maj, gået 43 dage – og dermed er regeringsforhandlingerne de længste nogensinde.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november det år, før at Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. 

Det blev til SVM-regeringen. Selve regeringsdannelsen dengang skete to dage efter, altså efter 44 dage.

I den omgang bare fortsætter og fortsætter forhandlingerne dog.

Mandag og tirsdag i denne uge har Moderaterne gæstet Marienborg, statsministerens embedsbolig, hvor Mette Frederiksen, som igen er kongelig undersøger og forhandlingsleder, forsøger at danne en ny regering.

Det er Mette Frederiksen (S), der leder forhandlingerne.
Det er Mette Frederiksen (S), der leder forhandlingerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foruden Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater, forhandler hun med partierne i rød blok. Umiddelbart er der udsigt til en regering bestående af S, SF, Moderaterne og De Radikale, der vil få Enhedslisten og Alternativet som støtter.

Mette Frederiksen er i øvrigt vant til lange regeringsforhandlinger og regeringsdannelser.

Foruden de igangværende forhandlinger og dem i 2022 var hun også kongelig undersøger efter 2019-valget. 

Dengang gik der 22 dage, før S-regeringen kunne dannes, og det er også blandt de længste regeringsdannelser nogensinde.