Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

Han er desuden tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han til Ritzau.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

På baggrund af de to rapporter vil den grønlandske regering ikke konkludere, om der er tale om folkedrab.

Den grønlandske regering har desuden afvist den danske rapport, da den efter regeringens opfattelse ikke lever op til kommissoriet, som fastlægger rammerne for rapporten.

Ifølge Jonas Christoffersen skyldes afvisningen, at rapporten under fagfællebedømmelsen fik kritik for at anlægge et psykologisk og ikke et juridisk perspektiv.

Kritikken er dog ubegrundet, mener Jonas Christoffersen.

- Vi har skrevet til den grønlandske regering, at det er en total misforståelse. Men det har de åbenbart ikke forholdt sig til. Vi trækker bare på smilebåndet over det. For det er helt absurd, siger han.

Jonas Christoffersen sendte sammen med sin medforfatter, Jensine Nedergaard, i juli en længere skrivelse til den grønlandske regering, hvor de forklarer, at kritikken ifølge dem er "forfejlet" og "misforstået".

Efter offentliggørelsen af rapporterne har de to grønlandske partier Siumut og Naleraq opfordret til, at spørgsmålet indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ), der er FN's øverste juridiske organ.

Grønland kan dog ikke selv indbringe en sag for domstolen, da det ikke er en selvstændig stat, pointerer Jonas Christoffersen.

Desuden har sagen ingen gang på jord, mener han.

- Før man begynder at belemre ICJ med en sag, skal man måske lige overveje, hvor det bevismæssige grundlag er. Det er langt ude, siger han.

Torsdag vedtog Folketinget en godtgørelse på 300.000 kroner til de grønlandske kvinder, der er berørt i sagen.

Desuden vil der blive oprettet en forsoningskommission, lød det fredag fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU