32,5 millioner kroner fra Satspuljen skal få flere socialt udsatte til at blive frivillige. Når man er vant til at blive hjulpet, er det værdifuldt at kunne hjælpe andre, mener socialministeren.

Frivillighed skal ikke kun være for ressourcestærke akademikere i øko-spelt-segmentet og velmenende pensionister med masser af overskud og fritid. Socialminister Manu Sareen (R) har sammen med satspuljepartierne afsat 32,5 millioner kroner på Satspuljen for 2015 til at inkludere socialt udsatte i det frivillige Danmark.

»I dag tænker vi i høj grad på frivillige som raske, der hjælper svage eller som yngre, som støtter ældre. Men frivillighed handler også om at gøre tingene sammen. Og giver vi socialt udsatte en hånd, kan de blive mere end passive modtagere,« siger Manu Sareen.

Det er et fornuftigt område at bruge 32,5 millioner kroner, vurderer Birgitte Mazanti, centerleder i Center for Boligsocial Udvikling, der måler effekten af indsatser i udsatte boligområder.

»Vi kan se i de undersøgelser, vi har foretaget, at det, de socialt udsatte får ud af frivillighed, er at være en del af et fællesskab og kunne bidrage på lige fod med andre. Som udsat borger bliver man oftest hjulpet af systemet. Men som frivillig er man i den omvendte situation, og der er man lige pludselig den, der hjælper andre. Det har en rigtig stor betydning for ens selvopfattelse,« siger hun.

Ifølge en rapport om frivillighed fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, udfører hver tredje dansker frivilligt arbejde. Men der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde: Jo højere uddannelse, jo større andel arbejder frivilligt.

Regeringen lancerede i efteråret en plan for, hvordan frivilligheden får de bedst mulige betingelser for at blomstre i Danmark, og her er de 32,5 millioner kroner et skridt på vejen, mener socialministeren:

»Det her er kun en lillebitte del af den massive sociale indsats. Vi har bare ikke set mod de socialt udsatte før, når det kommer til frivillighed. Vi har været vant til, at det var nogle bestemte grupper, der skulle hjælpe andre grupper,« siger han og tilføjer, at det er på tide at »vende bøtten« med hensyn til den måde, vi tænker på frivilligt arbejde:

»Det at være en del af frivilligheden er også at være en del af fællesskabet. Og det har alle brug for. Det er det, der gør, at vi vokser som mennesker og lærer af hinanden.«

Hos Center for Boligsocial Udvikling har Birgitte Mazanti set mange eksempler på, at det giver socialt udsatte et generelt løft, hvis de gennem frivilligt arbejde bliver en del af et fællesskab - et løft, der kan være svært at give dem på andre måder.

»Vi har en historie om en socialt udsat, der deltog i et kor, som tog ud og optrådte. Vedkommende kom måske ikke lige i bad hver dag, men det at være med i koret aktiverede nogle sociale spilleregler, så vedkommende helt af sig selv begyndte at gå i bad - uden at der skulle løftes nogen pegefinger,« siger hun.

De 32,5 millioner kroner er en del af pakken »Deltagelse og frivillighed for alle«, som indeholder en pulje til partnerskaber mellem kommuner og civilsamfund, der skal hjælpe til, at udsatte grupper deltager og bliver inkluderet. Derudover skal pengene gå til en styrkelse af frivilligcentrene.