Et bredt flertal i Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der udmønter dele af beskæftigelsesreformen, som regeringen i april indgik en politisk aftale om sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod lovforslaget i Folketingssalen.

Vedtagelsen betyder, at de såkaldte ressourceforløb forsvinder, og at borgerne fremover skal overgå til kontanthjælp.

De kan imidlertid ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue over 15.500 kroner eller har en ægtefælle med en indtægt svarende til mindst dobbelt kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) har i et folketingssvar oplyst, at nogle borgere kan overgå til "andre ydelser".

- Nogle vil kunne få kontanthjælp - medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsørge dem. Beskæftigelsesministeriet anslår, at cirka 1700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp.

- Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes, sagde ministeren.

Det har affødt kritik fra blandt andet Dansk Socialrådgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at mange mennesker står til at miste deres indtægt.

- Samtidig forventes ti procent at ende i selvforsørgelse og dermed uden ydelse, da de ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Begge dele er kritiske, skrev Fagbevægelsens Hovedorganisation i sit høringssvar til lovforslaget.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, har kaldt reformens konsekvenser en "katastrofe".

- Det er mennesker, der ofte døjer med sociale og psykiske problemer, og som ofte har været i systemet i mange år. De har ikke haft en chance for at spare op til noget som helst, så derfor er det en meget sårbar gruppe, der vil blive ramt af det her.

- Usikkerheden om, hvorvidt de lige pludselig risikerer at miste deres forsørgelse, skubber dem tættere på kanten, sagde han for nylig til Politiken.

Et ressourceforløb varer i mindst et år og højst tre år. Det gives til personer med helbredsmæssige problemer, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det gives også til mennesker med sociale problemer og misbrug.

Knap 15.000 personer var i årets første kvartal omfattet af et ressourceforløb, viser tal fra jobindsats.dk.

Ressourceforløbsydelsen for forsørgere udgør i år 16.972 kroner om måneden, mens den udgør 12.770 kroner om måneden for ikke-forsørgere.

Til sammenligning er kontanthjælpens grundsats 7205 kroner om måneden, mens den forhøjede sats udgør 12.498 kroner per måned.

/ritzau/