Der var bred enighed om at sænke elafgiften, men ikke i den størrelsesorden, som Venstre har foreslået.
I forlængelse af de markante stigninger i energi- og elpriserne har Folketinget torsdag vedtaget en hastelov, der sænker elafgiften og forhøjer det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Elafgiften sænkes med 4 øre pr. kilowatttime, så den resten af året vil være på 68,8 øre.
Efter nytår sænkes elafgiften yderligere til 65,5 øre.
Ingen partier stemte imod lovforslaget, der træder i kraft 1. oktober.
Lovforslaget blev fremsat i forrige uge, og siden har Venstre foreslået, at man barberer den helt i bund. Partiet vil sænke den til EUs minimumssats på 0,8 øre.
Det sagde Venstres formand under en debat med statsminister Mette Frederiksen (S) og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, søndag aften på DR. Og det gentager partiformanden torsdag.
»Konkret foreslår vi i Venstre, at vi banker elafgiften helt i bund, så det kan mærkes,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
En sådan øvelse vil koste staten indtægter. Ifølge Venstre vil prisen være på 3,5 milliarder kroner.
Flere af Folketingets partier er imod at sænke afgiften så markant. Det gælder SF og Enhedslisten, som begge mener, at hjælpen skal målrettes dem, som har mest brug for den – frem for en generel skattelettelse.
Samtidig med sænkelsen af elafgiften forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag til 43.500 kroner i år. Fra næste år bliver det 44.300 kroner.
/ritzau/
